Vi får jævnligt forespørgsler fra undervisningssteder og fra studerende om vi kan holde et oplæg eller medvirke i forskningsprojekter eller som sparring eller vejledere i studenterprojekter. Og vi er selvfølgeligt begejstrede over at der er studerende og universiteter m.v. der gerne vil bruge kræfter på at trække på samme hammel som os: Livetidsforlængelse af produkter og mindre belastning af klima og ressourcer. Nedenfor følger nogle korte beskrivelser, som du måske kan bruge som inspiration til forsknings- eller studenterprojekter. Du er også velkommen til at sende en mail til kontakt@repaircafedanmark.dk med dit forslag eller forespørgsel.
Teknologisk vidensformidling
Vi har tusinder af frivillige som måned for måned lærer nye detaljer i hvordan man reparerer dette og hint. Så hvordan får man opsamlet og beskrevet denne viden, organiseret den og publiceret den så andre kan finde den relevante viden og få glæde af den. Og afhængig af uddannelse: Hvordan gør man det til en forretning. Man kan også kalde det “Projekt repair cafe youtube kanal”, men der er flere mulige vinkler på sagen.
Data mining og reparationsindex
Repair caféerne prøver at lære folk at reparere men bruger også reparationserfaringerne som en kilde til vores fælles forbrugerviden: Hvilke produkter skal du holde dig fra fordi de ikke kan repareres eller er konstrueret til at gå i stykker “før tid”. Men hvor denne erfaring opstår på en tilsyneladende tilfældig måde (selv om det selvfølgelig hjælper når vi har rigtigt mange data: “de store tals lov”) så vil det være af stor værdi for en forbruger, at oplysningen var simpel tilgængelig, fx i form af et reparationsindex eller levetidsindex. Så hvordan behandler man relativt tilfældige data i fri tekst så man kan konkludere og kommunikere på en simpel måde.
Dansk reparationsindex
Ud over brug af vores data til opbygning af et reparationsindex kan der også tænkes andre metoder. I Frankrig har man fx valgt en model hvor producenterne selv beregner indexet ud fra et statsligt krav og en statslig vejledning. Hvordan skulle sådan en ordning se ud i Danmark, kan vi få etableret nok erfaring på området til at vi bliver en af de aktører, som man holder øje med? Hvordan skulle man evt gennemføre ordningen som en frivillig ordning?
Reparationer og klimadata
Måned efter måned beregner vi den mindskede klimabelastning som opnås gennem de reparationer, som vi hjælper vores gæster med. Det sker efter en relativt grovkornet model (se beregning af klimabelastning). Er der behov for at gøre den mere præcis og hvordan kan regnestykket bedst benyttes til at opnå motivering af almindelige forbrugere?
Reparationsteknik
Vi plejer at sige at den vigtigste kvalifikation for at kunne reparere et par bukser eller en stavblender er viljen til at gøre det. Men der er nu også nogle basale teknikker i fejlfinding og adskillelse, som det kan være en god idé at kende. Og hvem skal sproget og detaljeringsgraden tilpasses til: Folkeskolen, ungdomsuddannelser, fagforeninger, folk med det konkrete behov. Uanset hvem så skal denne viden opsamles og beskrives – men på forskellige måde overfor forskellige modtagere.
3D print af reservedele
Ville det ikke være fantastisk, hvis vi kunne livstidsforlænge et eller andet stort stykke udstyr ved blot at 3D printe er lille bitte reservedel. Men det er ikke uden problemer og kræver i hvert fald noget vurdering på mindst 3 forskellige områder: Hvordan laver man tilpas let den 3D model, der skal printes, hvordan vælger, opbevarer og bruger man det rigtige materiale og hvordan benytter man den rigtige printer med den rigtige opsætning, så man ikke i stedet ender med endnu mere spild af materiale. Og hvordan kan man lave en forretningsmodel så vi udnytter hinandens specialviden og måske en lille smule hjælp fra en postforsendelsesservice.
Planlagt forældelse kontra det gode design
Er det med planlagt forældelse lidt en and eller har vi gode letforståelige eksempler på, at det er noget forbrugerne bliver udsat for igen og igen? Og kan vi modsat lave et sæt anbefalinger som kan skabe langtidsholdbare produkter. Det er både et spørgsmål om materialevalg, komponentplaceringer og meget mere. Tilsyneladende så bliver flere og flere produkter ændret fra at være noget, du køber og bruger resten af dit liv til at være et livslangt afhængighedsforhold: Operativsystemer leveres med fejl, så du løbende skal have opdateringer, nye genialle ideer udgives så det kræver nyt hardware at tage dem i brug og det er selvfølgelig til stor glæde for affaldsindustrien.
Reparationscaféen kommer
Reparationscaféernes faste adresser og faste åbningstider har stor betydning for forbrugernes brug af vores hjælp. Men måske kan der også være andre, mere mobile modeller, som bør afprøves. Eksempler på dette er Arkitektskolen i Aarhus og vores samarbejde om en mobil pop-up RC i boligkvarterer, vores samarbejde med AAU om undervisning i folkeskoler (Aalborg og Hjørring) samt vore invitationer fra private virksomheder og organisationer om afholdelse af pop-up RCer, fx Nykredit, Lyngby Storcenter, Prosa. Formodentligt alt sammen gode initiativer, men der er både plads til flere (fx ungdomsuddannelser) og behov for at vurdere effekten.
Reparationsmotivering via traditionelle kanaler
Det vi laver måned efter måned er håndført motivering til øget brug af reparation. Og vi tror på at det virker. Men det betyder jo ikke at der ikke også kan skabes motivation på de mere traditionelle måder gennem formidling af forskningsresultater, billeder af mindreårige minearbejdere, beregninger af affaldsbjerge, demonstrationer, konferencer, artikler, tv-indslag m.v. Vi deltager gerne, både som oplægsholdere og som kanal for udspredning af relevant information. Se fx Plastikhelten Helga.
Flere projekter er på vej