De vejledninger, vi har skrevet vedrørende driften af en repair café er de samme som gælder for start af en repair café så du finder dem i startpakken.
Når først repair caféen er i gang skal man være opmærksom på, at man hurtigt kan komme til at have underskud af frivillige, hvis man ikke hele tiden bliver ved med at arbejde med rekruttering. Og man kan også opleve at der bliver færre brugere, hvis man ikke hele tiden informerer om den fantastiske mulighed, så tag fx et billede fra hver åbningsdag og lav en lille historie om netop den bamse eller røremaskine. Og historien udgiver I, der hvor “I plejer”: en lokalavis, et opslag på biblioteket, på Facebook eller . . .
Repair caféen eksisterer kun i kraft af de frivilliges arbejdsindsats, så man skal stræbe efter både at “behandle dem godt” (fx et årligt fællesarrangement eller to) og sørge for at de er med i de beslutninger, der vedrører repair caféens drift: Ændrede åbningstider, ændret modtagelse af brugere, aflysninger o.s.v. o.s.v. Og “de frivillige” er alle de frivillige, både koordinatorer, værter, webredaktører, fotografer, tekniske fiksere og tekstilfiksere.
Vores regelsæt siger at der ikke er penge involveret, altså at det ikke koster noget at få hjælp til reparationer. Men det betyder ikke at man ikke kan have en kaffekasse hvor de glade brugere kan donere et tilskud til kaffe, kage m.v. og det betyder heller ikke at man ikke kan tage betaling for eventuelle reservedele, som repair caféen ligger inde med: batterier, sikringer, speciallim (fx sugru) – det er op til den enkelte repair café.
Der er ret beskedne omkostninger ved drift af en repair café hvis lokaler og kaffe stilles gratis til rådighed af de, der bidrager med værtsskabet, men man må forvente at der indimellem skal fyldes op med lim og anskaffes en speciel tang eller skruetrækker.
Jeres registreringer af reparationer bliver løbende regnet om til CO2 besparelse og kan ses på jeres hjemmeside – altså repaircafedanmark.dk/rc-navn