De vejledninger, vi har skrevet vedrørende driften af en repair café er de samme som gælder for start af en repair café så du finder dem i startpakken.
Når først repair caféen er i gang skal man være opmærksom på, at man hurtigt kan komme til at have underskud af frivillige, hvis man ikke hele tiden bliver ved med at arbejde med rekruttering. Og man kan også opleve at der bliver færre brugere, hvis man ikke hele tiden informerer om den fantastiske mulighed, så tag fx et billede fra hver åbningsdag og lav en lille historie om netop den bamse eller røremaskine. Og historien udgiver I, der hvor “I plejer”: en lokalavis, et opslag på biblioteket, på Facebook eller . . .
Repair caféen eksisterer kun i kraft af de frivilliges arbejdsindsats, så man skal stræbe efter både at “behandle dem godt” (fx et årligt fællesarrangement eller to) og sørge for at de er med i de beslutninger, der vedrører repair caféens drift: Ændrede åbningstider, ændret modtagelse af brugere, aflysninger o.s.v. o.s.v. Og “de frivillige” er alle de frivillige, både koordinatorer, værter, webredaktører, fotografer, tekniske fiksere og tekstilfiksere.
Vores regelsæt siger at der ikke er penge involveret, altså at det ikke koster noget at få hjælp til reparationer. Men det betyder ikke at man ikke kan have en kaffekasse hvor de glade brugere kan donere et tilskud til kaffe, kage m.v. og det betyder heller ikke at man ikke kan tage betaling for eventuelle reservedele, som repair caféen ligger inde med: batterier, sikringer, speciallim (fx sugru) – det er op til den enkelte repair café.
Der er ret beskedne omkostninger ved drift af en repair café hvis lokaler og kaffe stilles gratis til rådighed af de, der bidrager med værtsskabet, men man må forvente at der indimellem skal fyldes op med lim og anskaffes en speciel tang eller skruetrækker.
Jeres registreringer af reparationer bliver løbende regnet om til CO2 besparelse og kan ses på jeres hjemmeside – altså repaircafedanmark.dk/rc-navn. Registreringerne er en meget vigtig del af vores indsats mod dårlige og ikke-reparerbare produkter. Vi kan på ingen måde nå at hjælpe alle danske forbrugere med at smide mindre væk, men måske kan vi gøre en ekstra indsats ved at bruge vores indhentede oplysninger til at gøre alle forbrugere, producenter og politikere klogere på apparater m.v.
Vejledning i startpakken beskriver forskellige måder, du kan registrere dine reparationer i systemet – her er en lille video (4 min), der viser hvordan du indtaster dem direkte i systemet: Registrering af reparation (eller du kan følge denne trin for trin vejledning til Indtastning)
Hvis noget blev fikset registrerer vi p.t. ikke hvordan, men hvis noget ikke bliver fikset, registrerer vi årsagen:
- “Kunne ikke åbnes” er den kraftigste kritik af producentens design.
- “Defekt del kunne ikke udskiftes” er også en kritik af producentens designvalg i forhold til netop denne fejl.
- “Reservedel kan ikke skaffes” er en kraftig kritik af producent eller importørs logistik.
- “Henvist til prof. reparation” betyder vi mener at fejlen kan repareres men ikke af os.
- “Fejl ikke fundet” er en indrømmelse af at det ikke er altid at vores evner slår til.
- “Slidtage / Kan ikke betale sig” er formodentligt ret godt – nogen ting kan jo simpelthen blive slidt op. Det interessante er dog hvor gammel genstanden så er.
- “N/A” anvendes hvis fejlen egentligt ikke var en produktfejl, fx ved betjeningsfejl.
- “Andet“: Når ovenstående ikke rammer den relevante situation – giv os gerne besked med forslag til forbedring.