Repair Cafe Nordvest åbner

På tirsdag den 5. april slår Repair Cafe Nordvest dørene op for første gang. De kommer til at holde til i lokaler på Smedetoften 12, 2400 København NV og de glæder sig til at hjælpe dig med at reparere dine ting. Som de selv skriver: nogen gange skal der ikke meget mere end et par ekstra øjne til, for at gøre skrald til guld!

Du kan finde Repair Cafe Nordvest på hjemmesiden eller via facebook. Kunne du have lyst til at hjælpe til som frivillig, hører de også meget gerne fra dig. Kig forbi – fremover er åbningstiderne hver den første tirsdag i måneden.