Videnscenter Bolius har i øjeblikket et Bo Bæredygtigt tema. I den forbindelse har de udgivet en artikel der ser på danskernes tendenser i forbindelse med hvad vi gør, når noget går i stykker.
Der er lavet en række undersøgelser, der alle viser, at danskerne langtfra reparerer alle de ting, der kunne repareres. Af de personer, der vælger at reparere, besøger mange af den en af vores 90+ repair cafeer fordelt i Danmark.
– De folk, der kommer på vores reparationscaféer, er dem, som ved, at det er vigtigt at gøre et forsøg, inden man smider sine ting ud. Selvfølgelig skal man prøve at reparere det, man har. Alt andet er tåbeligt, siger Arne Skov, bestyrelsesformand i Repair Cafe Danmark.
En reparation kan være det oplagte valg, men der er lagt snublesten i vejen, for ikke alt kan umiddelbart repareres. Hvordan kan en køkkenmaskine repareres hvis den f. eks. ikke kan åbnes? Muligheden for reparation er værd at tage med i overvejelserne allerede inden der købes et produkt
– Man kan sagtens blive fristet af udsalgskataloger eller supermarkeder med gode tilbud. Men de har ikke nødvendigvis forstand på det, de sælger. Gå til butikker med en vis faglighed, og spørg også ind til, hvad mulighederne er for, at denne her ting kan repareres. Og hvad er forskellen på denne model til 500 kr. i forhold til den anden model til 200 kr.? På sigt kan det måske også gavne din egen økonomi, og det gør, at vi ikke skaber unødigt affald ved at have købt dårlige ting, siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor i bæredygtigt design og omstilling ved Aalborg Universitet.