Der er repair cafeer med samme målsætning og stort set de samme arbejdsområder og metoder over det meste af verden. Der kan være lidt forskel på hvilke ting man hjælper folk med at reparere men de største oversigt finder du på siden repaircafe.org, som også er den hjemmeside, som blev oprettet ved oprettelsen af de allerførste repair cafeer i Holland. De danske repair cafeer er kun repræsenteret med en enkelt markering, som henviser til denne side (så vi ikke skal opdatere alle mulige oplysninger flere steder og på både dansk og engelsk).

Den internationale database over reparationer indeholder bidrag fra en række lande. Du finder specifikationer og data fra mere end 130.000 reparationer her: Open Repair Alliance

Det politiske arbejde på europæisk (eller rettere kun EU) plan varetages af repair.eu, som vi støtter og er medlemmer af. På denne side Our network – Right to Repair Europe kan du finde henvisninger til mange af de søsterorganisationer, vi har i andre lande.

En af de organisationer som også arbejder en del med sigte på EU lovgivning er den franske HOP: Stop planlagt forældelse. De har også en hjemmeside på engelsk: HOP – Stop Planned Obsolescence (stopobsolescence.org)

Right to repair bevægelsen har også en side der primært retter sig mod forhold i USA, men har henvisninger til en del andre lande: The Repair Association. Og det er helt andre problemer, de slås med. Fx må de løbende forsvare retten til reparation i forhold til copyright lovgivningen, som nogle virksomheder forsøger at bruge mod reparationsbevægelsen: “Det kan godt være den ikke virker men ved at få den til at virke har du ændret i vores copyright beskyttede design og det må du ikke”

Andre lande

UK: Den organisation som vi har det tætteste forhold til og som vi oftest henter gode råd hos er Restarters, der også har medlemmer udenfor England. De har også en fremragende reparations-wiki, som de har inviteret os til at oprette dansksprogede artikler i: Restarters Wiki (p.t. indeholder den dog kun siden vedrørende lim – her er en ledig opgave for dansk/engelsk kyndige: Klæbrige ting – Restarters Wiki)

Belgien: Den primært fransksprogede organisation hedder Repair Together; de flamsksprogede benytter primært Repair Café (repaircafe.org). Se evt også UiTinVlaanderen

Holland: Find repair cafeer, reparationsvejledninger, nyheder på Repair Café (repaircafe.org)

Tyskland: Mange repair cafeer er startet af Anstiftung. Og mange indgår i netværket Runder Tisch Reparatur (runder-tisch-reparatur.de). Se også den inspirerende hjemmeside fra  Netzwerk Reparatur-Initiativen

Frankrig er et stort land og der er forskellige netværk. Nogle er med i  Repair Café (repaircafe.org) eller i forskellige regionale netværk, fx Repair Cafés Hauts-de-France (repaircafe-hdf.org)