Repair Cafe Helsingør er kommet godt fra start

Siden Repair Cafe Helsingør åbnede den 1. oktober er der sket rigtig meget. Malthe, én af de frivillige kræfter i repair cafeen fortæller:

Vi har haft god succes med cafeen, og har på vores første tre måneder repareret 20 genstande med en samlet vægt på 89 kg. Vi har kunnet løse 2/3 af de problematikker, som borgerne er kommet med. Og endnu bedre, det ser det også ud til at flere frivillige melder sig på banen.

Det er intet mindre end fantastisk! Vi har også modtaget klip af et par artikler om Repair Cafe Helsingør:

Opgøret mod udsmidning hitter: Repair Café fortsætter i det nye år – Amtsavisen Helsingør 5. december 2022

Repair Cafe Søger flittige hænder til forskellige reparationer – Amtsavisen Helsingør 29. oktober 2022

Succesen er så stor at Repair Cafe Helsingør fortsætter med at holde åbent hver den første lørdag i måneden.