Hvor er vi nu – og hvor vil vi hen?

Support

Repair Cafe Danmark’s (herefter RCDK) primære opgave har siden dens start være at promovere og støtte nye og eksisterende Repair Cafe’er (herefter RC). Dette er gjort med en del forskellige tiltag

  • Fælles hjemmeside for alle RCer
  • Oplysning (start-kit) via hjemmesiden
  • Sponsorater
  • Finansiering af værktøj
  • Formidling af brugt værktøj
  • Afholdelse af fælles arrangementer, workshops m.v.
  • Etablering af en fælles forsikringsordning
  • Forskellige Facebook tiltag, fx. fixer-gruppe
  • Support af fælleskaber
  • CO2-beregner i samarbejde med AAU

Der har i 2019-20 været en eksplosiv stigning i antal RCer, således at der primo 2021 findes 5 gange så mange som da vi startede i 2018. Vi forventer ikke den samme stigning i den nærmeste fremtid, bl.a. på grund af pandemien, men også fordi der må anses at være et mætningspunkt.

Typisk er den største hindring for at etablere – og videreføre – en RC, rekruttering af frivillige. Derfor er dette et fremtidigt indsatsområde, bl.a. ved målrettede annoncekampagner i samarbejde med LB Forsikring, som i forvejen har sponsoreret os.

Politisk

Sideløbende med alt dette arbejder RCDK også politisk, men det har p.t. mest karakter af ad-hoc personlige kontakter og tiltag. Vi har været pænt eksponeret i medier, Radio, TV, dag- og lokalaviser.

Skal man lege djævlens advokat, er den samlede mængde af sparet skrald fra samtlige RCer ubetydelig i forhold til landets samlede mængde skrald. Det gælder både elektronik (i bred forstand, altså alt hvad der er strøm i), og tekstiler. Det kan ikke forventes at dette ændrer sig mærkbart. Et lille regnestykke: De 50 RCer reparerer hver 2 tons elektronik årligt (et kvalificeret gæt), altså 100 tons hvis man skal være optimistisk. DK producerer årligt mere end 100.000 tons el-skrot hvoraf måske halvdelen kan reddes, så vi bidrager altså med 1-2 promille. Det er endda nok ret højt sat, for vi reparerer jo også møbler og andet ikke-elektronik.

I den anden ende af fødekæden findes professionelle reparatører, hvor den væsentligste forhindring er timeprisen; det kan ikke lade sig gøre at drive et professionelt værksted med en timepris på under 6-800 kr., hvilket vil gøre en meget stor del af vores reparationer uøkonomiske.

En ny slags RC?

Der er altså et gab mellem disse to reparations-muligheder. EU og andre nationale organisationer arbejder på krav til reparerbarhed. Dette vil i længden billiggøre reparationer, hvilket i nogen grad vil kunne lukke gabet mellem RC og de professionelle, også fordi det må antages at blive nemmere for private selv at reparere, eller for fx. boligselskaber at etablere fælles værksteder. Dette har dog ikke udsigt til at påvirke os på kort sigt, da apparaterne jo først skal slides og gå i stykker før vi ser dem.

Et par facts:

  • Et stigende antal pensionister bliver overflødige på arbejdsmarkedet, men er helt friske og en del har netop de kvalifikationer som skal i brug på vores felt.
  • Der ses en stigende tendens – især i provinsen – til butiksdød, som efterlader bykernen mere eller mindre øde, dvs. der er tomme forretninger. Det må forventes at denne tendens vil rykke tættere på Hovedstaden. Især de nybyggede kvarterer savner borgernære aktiviteter.
  • Der etableres medborger- og kulturhuse i mange byer rundt omkring, også i Storkøbenhavns omegnskommuner. Disse er typisk borgerdrevne, med et kommunalt tilskud til den basale drift.

Disse facts inspirerer til en anderledes form for RC, som via offentlig- eller fondsfinansiering kan udnytte tomme kvadratmeter, og aktivere og inddrage borgerne. En sådan – lad os kalde den Borger-RC – skal have åbent meget hyppigere end en RC, gerne daglig, og der vil dermed være tid og overskud til at inddrage brugerne på en oplysende og lærende måde. Der kan også tænkes etableret værktøjs-udlån-service, som kan virke på samme måde som et bibliotek. Det er ikke sandsynligt at en B-RC kan drives udelukkende på frivillig basis, så der skal nok udtænkes en holdbar forretningsmodel, som placerer den mellem de to nævnte yderpunkter. Der opstår dermed en række problematikker som dog må kunne løses, fx. ansvar, forsikring og evt. autorisation.

To spor

Umiddelbart kan der identificeres to spor for det videre arbejde: RC support og politik.

RCDK skal fortsat understøtte og inspirere RCer. Som nævnt må frekvensen af nye RCer forventes at flade ud – der er nok ikke plads til mere end en RC i hver købstad. Dog vil boligforeninger og andre lokale fællesskaber etablere værksteder, og dem kan vi også understøtte.

Sideløbende hermed skal vi styrke vores politiske arbejde. Det kan være i form af forskellige aktiviteter, for eksempel

  • Medlemskab af organisationer som understøtter vores generelle tankesæt.
  • Deltagelse i TV- og Radioudsendelser og debatter
  • Dagbladsartikler
  • Lobbyvirksomhed, både nationalt og i EU
  • Samarbejde med andre landes RC-organisationer
  • Foredragsvirksomhed

Bestyrelsen

Der findes flere fag-poster i bestyrelsen. P.t. er der tale om

  • Formand
  • Kasserer
  • Teknik
  • SoMe
  • Internationale Relationer
  • Administration
  • Nørd
  • Kaospilot

Udvalg

Vi ønsker ligeledes at nedsætte arbejdsudvalg omkring workshops, uddannelse og borger-RCer. Her vil en fra bestyrelsen være ansvarlig og de andre medlemmer af RCDKs forening. De medlemmer som ikke er i bestyrelsen bør aktiveres hertil, fx. kunne en eller et par RCer stå for afholdelse af workshops, eller de kunne decentralt stå for distribution af værktøj.