Ny loddestation til Repair Cafe Stanneriet Spøttrup

Repair Cafe Danmark og alle repair cafeerne i Danmark har stor glæde af vores samarbejde med LB Forsikring, der bl.a. støtter de lokale repair cafeer gennem LB Forsikring-Puljen. For nylig har Repair Cafe Stanneriet Spøttrup fået mulighed for at købe en ny loddestation, og de har sendt os denne hilsen.

Til Repair Cafe Danmark og LB Forsikring. Som tak for bevilget hjælp til anskaffelse af loddestation.

Vor lokale repair cafe hedder STANNERIET og er grundlagt 2019 i landsbyen Rødding/Spøttrup, nær Skive. Det lokale fjernvarmeværk blev ledigt og Repair Cafe Stanneriet fik overdraget brugsretten til værksted ca 150 m2. Her mødes vi to gange ugentligt og har vel efterhånden registreret ca 200 reparationer – alt lige fra hårtørrer og bukseopslag til brændekløvere og kædesave.

Vi har et hyggeligt fællesskab og har efterhånden indrettet os med hjælpemidler lige fra ambolt, svejseværk til kaffekøkken. Den lokale børnemaleklub har dekoreret og malet livfulde billeder af håndværktøj mv. på væggene.

Ved Repair Cafe Danmarks mellemkomst, har en donation gjort det muligt for os at opgradere vort elektronikhjørne med en tiltrængt loddestation med tilbehør, som vore elektronikfolk i høj grad påskønner. Så mange tak for den!

Det er er i sandhed påskønnelsesværdigt, at Lærerstandens Brandforening har lyst at sponsere os gennem jer i landsledelsen.

Med venlig hilsen

STANNERIET/Repaircaféen i Spøttrup.

Der er plads til at pleje det hyggelige fællesskab i Repair Cafe Stanneriet
Repair Cafe Stanneriet med ny loddestation
Frivillig fixer hos Repair Cafe Stanneriet i fuld gang med at benytte den nye loddestation sponsoreret via LB Forsikring-Puljen