Vi har rigtigt mange reparationer, men de fabrikater vi ser mest er ikke nødvendigvis udtryk for at det er de produkter, der går mest i stykker. Måske endda tværtimod. Det er de produkter som vores gæster helst vil have hjælp til at få bevaret. Men vi kan dog se noget om produktkvalitet: Vi registrerer hver gang vi bliver forhindret i at reparere noget fordi genstanden er samlet så den ikke kan skilles ad samt hver gang en reparation ikke kan gennemføres fordi der kræves en reservedel som ikke kan skaffes. Og den slags situationer burde der jo ideelt overhovedet ikke være nogen af. Men det er der. Vi har indtil videre kun set på husholdningsudstyr (1.967 sager) og der er der nogle stykker som falder i gruppen af “reparation er ikke mulig”. Blot ét eksempel på den slags er for meget, men her har vi dog kun set på toppen af denne liste. Så er du fristet til at købe et produkt fra disse producenter bør du nok spørge efter produktets reparerbarhed.:
Ukendt | 32 |
OBH | 9 |
Electrolux | 7 |
Braun | 5 |
Bosch | 4 |
Kenwood | 4 |
Kitchenaid | 4 |
Nespresso | 4 |
Wilfa | 4 |
Bodum | 3 |
Philips | 3 |
Hvis nogle af disse producenter vil i dialog med os om problemet, så er vi selvfølgelig klar.
Et andet udtryk for produkters reparerbarhed er hvor tit det lykkes for os, at hjælpe brugeren med at reparere den genstand de kommer med. Og vi har både ret meget værktøj og rigtigt mange dygtige frivillige, så det er tit. Men der er også produkter som driller os mere end vi synes burde være rimeligt. Her er succesraten for de husholdningsgenstande, der ligger i bunden:
30 | DeLonghi |
40 | Bodum |
45 | Siemens |
48 | Bosch |
50 | SMEG |
53 | OBH Nordica |