Data om 17.000 reparationer

Så har Repair Cafe Danmark afleveret data om 17.000 reparationer til den internationale database over fællesskabsreparationer. Det gør os til en af de helt store leverandører af data, men det er også lidt snyd da andre lande ikke afleverer informationer om tekstilreparation ligesom vi gør. Men for os er tekstilreparation en væsentlig del af kampagnen mod køb-og-smid-væk kulturen og en væsentlig indsat til gavn for klimaet. Produktion af et par cowboybukser der vejer lidt under 1 kg koster trods alt 10 kg co2 udledning. De andre lande afleverer også fritekstinformation om fejlen og om hvordan den blev fikset og det gør vi ikke – endnu. Men det ville være en imponerende kilde til opbygning af en vidensdatabase.

Der er stor variation over hvor mange reparationer man vehandler i de enkelte repair caféer og så alligevel ikke: Alle behandler alle de reparationer de kan og alle gør en formidabel indsats for at fortælle forbrugerne at reparation er en mulighed – faktisk den rigtige mulighed. Her er en oversigt over antal reparationer i de enkelte repair caféer i 2023 – hvor vi jo har været med til at få op mod 30 nye repair caféer så ikke alle de viste har været aktive et helt år.

En af de informationer vi indsamler er hvorvidt det lykkes at reparere det som vores gæst kommer med og vi har en imponerende høj succesrate på 78 procent. Det er mere end vores søsterorganisationer men også her er tekstilreparationerne med til at trække succesraten op. Succesraten fordelt på de forskellige reparationstyper:

Vores data er et åbent og tilgængeligt datasæt, kontakt os (kontakt@repaircafedanmark.dk) hvis du har ønsker i den sammenhæng. Vi indsamler data om dato, produktkategori, producent/modelbetegnelse, genstand, vægt, fikserkategori, resultat og årsag til at noget ikke kunne fikses.

De internationale datasæt kan du finde her (de nye danske data er afleveret men endnu ikke indlæst): Data downloads – Open Repair Alliance