Nøøj – det er for børn

Lørdag d. 8. februar lægger Herlev Teaterbio faciliteter til et filmarrangement for børn (og forældre) og Repair Cafeerne er inviteret med: Film OG reparationer – stærkt. I første omgang var det Repair Cafe Herlev, der var inviteret, men de har en del frafald på området for teknik- og elektronikfiksere, så de rakte ud til andre Repair Cafeer i nærheden.

Og vores samarbejde virker: Nu er der hjælp på vej fra bl.a. RC Lyngby, RC Furesø, RC Ballerup, RC Islev. Tak til jer alle sammen og tak for at vores sammenhold virker.

Og med 400 børn og tilhørende forældre så kan det nok være nødvendigt med rimelig stærk bemanding og måske også lidt disciplin så der ikke bliver leget med den forkerte ende af loddekolben.

Hvis du har overskud og har lyst til at dokumentere dagen med nogle fotos og/eller filmklip så er det vist det eneste, der p.t. mangler.