International Reparationsdag 2022

Lørdag den 15. oktober 2022 er det ‘International Repair Day’.

Det er igen Right To Repair – Europe der tager initiativ til denne årlige dag, for at fejre værdien af at reparere frem for at købe nyt. Dette års tema er Reparation Overalt (Repair Everywhere)

Hvad kan du gøre for at støtte op om ‘International Repair Day’. Her er nogle forslag:

– Støt en lokal butik der lever af at reparere
– Tag forbi en Repair Cafe der kan hjælpe dig med at reparere
– Fix selv noget der er gået i stykker
– Hjælp en du kender med at reparere noget
– Del et billede af noget du har repareret (eller har forsøgt at reparere) #RepairDay #RepairEverywhere
– Meld dig som frivillig på din lokale Repair Cafe

Hver dag er en fantastisk mulighed for at have fokus på at reparation rent faktisk betaler sig – for dig, for din pengepung og ikke mindst for klimaet. I vores fælles kalender kan du danne dig et overblik over hvilke repair cafeer der holder åbent lørdag den 15/10 2022.