Når man køber og giver gaver, vil man nok gerne have, at modtageren skal kunne huske dem længe og glædes over at have fået noget nyttigt og holdbart. Og det er jo uheldigt, hvis man er kommet til at give noget, som ikke holder og som ikke kan repareres.
På det område er vi i reparationsbevægelsen forbrugernes kollektive viden: Vi hjælper ikke kun vores gæster med at reparere ting, der er gået i stykker, vi registrerer også, hvornår det kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre og vi prøver at undersøge om der er nogen konstateringer, der kan bruges til at uddrage anbefalinger, fx om hvad man skal købe, hvis man gerne vil give en gave som stadig bringer positive følelser frem efter mange år. Det er derfor, at vores reparationsregistreringer er meget vigtige, men desværre også ofte er et område, hvor vi kommer lidt til kort, fordi mange registreringer burde verificeres inden vi laver alt for nagelfaste anbefalinger og det har vi endnu ikke ressourcerne til. Det håber vi selvfølgeligt at vi får, men indtil da, så må vi tage de nødvendige forbehold. Samtidigt med at vi arbejder på at få vores myndigheder til at indføre krav om forbrugervejledning, som kan hjælpe med at tage fornuftige indkøbsvalg – også med hensyn til reparationer. Fx i form af et reparationsindex.
Når noget ikke kan repareres, så kan vi angive årsagen med forskellige koder, blandt andet koden ”kunne ikke adskilles” og koden ”defekt del kunne ikke udskiftes”. Vores frivillige er meget ofte meget erfarne reparatører, og hvis noget ikke kan skilles ad, så går vi ud fra, at det er fordi producenten har lavet produktet, så det ikke kan skilles ad. Og så er det en advarsel, hvis blot vi finder ét eneste af den slags produkter fra en producent. Så derfor kigger vi i første omgang på netop disse årsager til at noget ikke kan repareres. Men desværre kan vi ikke helt udelukke, at koden måske burde efterfølges med en præcisering, fx ”fordi jeg ikke havde det rigtige værktøj” eller ”fordi jeg måtte opgive indenfor den til rådighed værende tid” eller ”det ville kræve at jeg ødelagde noget som jeg ikke nødvendigvis ville kunne genskabe”. Men indtil vi får ressourcerne til at verificere den slags, så er her et eksempel.
OBH Nordica er den producent, der har flest produkter i kategorien ”kan ikke repareres”. Det betyder ikke nødvendigvis at deres produkter er de ringeste: Der er solgt rigtigt mange af deres produkter og når de havner i en repair cafe kan det jo også være fordi ejerne rigtigt gerne vil bevare produktet, mens andre produkter bliver smidt ud uden at nogen drømmer om reparation. Men når vi får produkter, som vi må konstatere ”kan ikke repareres” så ringer alarmklokkerne. Og den liste står OBH Nordica på 26 gange. 6 elkedler, 5 blendere, 4 brødristere og en række andre ting. Så hvis du skal ud for at købe husholdningsapparater og har fået øje på et produkt fra OBH Nordica, så skal du måske lige spørge om mulighederne for at den kan repareres – men det bør vi måske i virkeligheden gøre uanset fabrikat. I hvert fald hvis gavemodtageren stadig skal være glad for din gave om 15-20 år. I øvrigt havde vi i samme periode 92 reparationer af OBH Nordica produkter som blev gennemført med succes, men i forbindelse med denne problemstilling er dette mindre interessant. Vi har en succesrate for OBH Nordica på 53 procent. Her er til sammenligning nogle succesrater – i den smukke ende – for andre fabrikater (kun producenter, hvor vi har haft mindst 10 reparationer):
Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores reparationsdata og du er velkommen til at melde dig under fanerne for at få lavet endnu bedre data. Alle vores reparationsdata (excl tøjreparation) er også tilgængelige på Open Repair Alliance siden her: Data downloads – Open Repair Alliance – du kan downloade alle data og undersøge om der er nogen, der har prøvet at reparere netop det produkt som du har lyst til at købe og forære til nogen du holder af.
(Denne artikel har været sendt til OBH Nordica, som ikke har reageret)
