Formanden fabulerer

“Ikke alt, der er noget værd, kan tælles og ikke alt, der kan tælles, er noget værd”

Han var nu ikke så dum, ham Einstein. Og det er jo lidt den problemstilling, vi står med i repair caféerne – selv om vi nok formulerer det lidt mere ligefremt: Kan det nu betale sig? Det er sjældent at fordelene ved vores reparationer kan tælles i kroner og ører, men det betyder bestemt ikke, at de ikke er noget værd. Og det er ikke mindst her, at der er en stor forskel på kommercielle reparationsværksteder og vores reparationsfællesskaber: Et værksted er nødt til at vurdere om en reparation kan betale sig, mens værdien af en reparation for os opgøres på helt andre måder: Sparede ressourcer, mindsket klimabelastning og øget kendskab til hvordan man reparerer.

Jeg har et eksempel fra i sommer, som også fortæller noget om forskellen på pris og værdi: På en cykletur passerede jeg to cyklister, som trak cyklerne på grund af en punktering. Jeg har altid lappegrej med mig så jeg lappede fluks cyklen, så de kunne cykle hjem. Altså efter en behørig mængde snak, som selvfølgelig for en stor dels vedkommende handlede om repair caféerne og hvor velkomne, de ville være både som frivillige og som brugere.

Det kostede dem selvfølgelig kroner 0, så det kommer ikke til at fremgå af det danske bruttonationalprodukt. Men betyder det, at det var værdiløst? Hvis du spørger de to cyklister, så tror jeg, de vil mene som jeg, at det var ganske værdifuldt. Og sådan er det også med de fleste af vore reparationer: Det koster ingen kroner, når vi livstidsforlænger en røremaskine eller et par bukser, men det indeholder stor værdi.

Så tak til alle vore fiksere og koordinatorer og andre frivillige – det er så vigtigt. Vi har selvfølgelig også tilbudt vores hjælp til forskellige ministre og styrelser, men indtil videre har vi kun fået et nedladende “Nej, hvor er I dygtige – bliv ved med det”. Og det gør vi så.

Når nu jeg lagde ud med et Einstein citat, så kan jeg jo også slutte med et, som antyder at Einstein havde forudset de klimaproblemer, som vi nu diskuterer, hvordan vi kan undskylde, vi ikke gør nok ved:

“Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem”