HVORNÅR: Den næstsidste søndag i måneden kl. 11-14
HVOR: Fensmark Bibliotek, Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard

Repair Cafe Fensmark har eksisteret siden juni 2022 – åbnede første gang 21. august 2022

Har du noget du trænger til at blive repareret, og som du ikke selv kan ordne? Så kom til os! Vi kan fixe det meste, det koster ikke noget, og vi har gratis kaffe, mens du venter 🙂

Hvad er en Repair Cafe?
Repair Cafe Danmark er en non-profit forening med Repair Cafeer i hele landet. Alle arbejder 100% frivilligt – både i hovedforeningen og i de lokale afdelinger.

Repair Cafe Fensmark er et non-profit initiativ, hvor frivillige ildsjæle mødes og tilbyder lokale borgere at reparere defekte genstande. Vi giver livet tilbage til din mobiloplader, syr flængen i din skjorte, får brødristeren til at riste igen, eller trækker nye ledninger i din gamle lysekrone. Og al hjælp er gratis!

Alt det med småt.

– I Repair Cafeen ordner vi alt det, som ellers var blevet smidt ud. Udgangspunktet er at vi reparerer alt det, som du kan have med under armen. Vi fixer gamle ting med henblik på at give dem længere levetid, og afviser af og til ting, hvis det er ud over vores kompetencer, eller hvis opgaven hører til hos en professionel.

– Repair Cafe må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv, og reparationer må ikke ske med henblik på kommerciel brug.

– Det er altid gratis at få ting repareret, men du bør selv medbringe reservedele.

– Repair Cafeens frivillige er ikke nødvendigvis professionelle, og de kan ikke holdes ansvarlige for evt. forværring/skader der er sket under forsøget på reparation.

– Det er de enkelte fixere og brugere der i samarbejde bestemmer, om og hvordan et produkt skal repareres, og fixeren er på ethvert tidspunkt berettiget til at afvise en reparation.

Kontakt: repaircafe.fensmark@gmail.com

Følg Repair Cafe Fensmark via deres facebook gruppe

I Repair Cafe Fensmark har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2:

Kategori 2024 2023 2022 Total
AV-udstyr 19 kg CO2 99 kg CO2 93 kg CO2 211 kg CO2
Andet 1 kg CO2 4 kg CO2 21 kg CO2 26 kg CO2
Andre syopgaver 72 kg CO2 13 kg CO2 1 kg CO2 86 kg CO2
Computere/tablets 287 kg CO2 287 kg CO2
Husholdningsapparater 103 kg CO2 113 kg CO2 216 kg CO2 432 kg CO2
Lamper 6 kg CO2 10 kg CO2 15 kg CO2
Legetøj 1 kg CO2 1 kg CO2
Møbler 1 kg CO2 1 kg CO2
Tøj 4 kg CO2 10 kg CO2 34 kg CO2 48 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 1 kg CO2 122 kg CO2 147 kg CO2 271 kg CO2