Den lille Avis: Kabeltromlen fik nyt liv på et øjeblik

Repair Cafe Bavnehøj slog dørene op i begyndelsen af august og Den Lille Avis var forbi dem. Det har resulteret i en rigtig fin artikel:

Kabeltromlen fik nyt liv på et øjeblik: Udtjente maskiner blev vækket til live på Bavnehøj

Fra artiklen: Maria Lalander var meget tilfreds med det nye tiltag i aktivitetscenteret.

– Der var en, der havde sagt, at den her kabeltromle ikke duede mere. Men da jeg læste om det her nye tiltag, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve. Kabeltromlen har stået i lang tid uden at blive brugt, og jeg var lige ved at smide den ud, sagde hun.

Maria Lalander er meget glad for konceptet, der betyder mindre udsmidning og mere reparation.

I artiklen kan du læse om Marias oplevelse som bruger af repair cafeen og du kan møde Jens og Jonna, som er nogle af de friville kræfter bag Repair Cafe Bavnehøj.

Indtil videre holder Repair Cafe Bavnehøj åbent i august – så kig forbi hvis du har noget der fortjener en ekstra chance med en reparation. Læs mere om Repair Cafe Bavnehøj her eller følg dem på facebook.