HVORNÅR: Første tirsdag hver måned kl 19:00 – 22:00
HVOR: Baunehøjvej 7, Tranum
Kontakt: makerspacetranum@gmail.com
Repair Cafe Tranum er stedet, hvor du kan komme forbi og få hjælp til at få dine ting repareret gratis. Vi har “fixere” som alle kan noget med deres hænder – vi er allesammen frivillige og vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig. Vi reparerer så vidt muligt sammen med dig, så det er ikke muligt at indlevere ting til reparation.
Det er gratis at få hjælp til reparationer, men på Repair Cafe har vi kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med. Alternativt kom i god tid, så vi kan nå at finde ud af hvilke reservedele du skal ud og købe.
Reparationerne er på eget ansvar og vi stiller ingen garanti.
Vi kigger på tingene i den rækkefølge de kommer ind. Har vi travlt har vi den regel, at vi max. fixer 2 ting pr. person, da vi gerne vil hjælpe så mange som mulig.
Da vi ikke har et værksted, men holder til på en eksisterende café, er det ikke alle ting vi kan reparere.
Eksempler på ting vi IKKE kan hjælpe med:
tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en syerske)
udskiftning af lynlåse (gå til en syerske)
justering af symaskiner (gå til Leif Jensen Symaskiner på Nørrebrogade)
svejsning
snedkerarbejde
og generelt ting som er alt for tidskrævende og sviner for meget. Det er selvfølgelig noget vi nok skal vurdere.
Find mere info på vores facebook side: https://www.facebook.com/groups/809897952708778
Repair Cafe Tranum har hjulper borgere med at reparere ting siden 5. marts 2024
I Repair Cafe Tranum har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2:
Kategori | 2024 | Total |
---|---|---|
Husholdningsapparater | 9 kg CO2 | 9 kg CO2 |
Værktøj/haveredskaber | 75 kg CO2 | 75 kg CO2 |