HVORNÅR: Alle fredage i lige uger kl. 13-15 – somerferie i uge 28+30
HVOR: Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5A, 7600 Struer

Repair Cafe Struer har haft en forrygende start

I Repair Struer er vi kommet godt i gang. Vi slog dørene op den 23. februar 2024 og har haft åben hver 2. fredag fra kl. 13-15 siden og har haft mange besøgende hver gang.

Repair Cafe Struer er igangsat af Aktivitetscenter Struer og Struer Frivilligcenter og holder til i vores lokaler Skolegade 5A, 7600 Struer.

Vi har et stort hold af frivillige ”fixere”, der står klar til at hjælpe dig med at få repareret stort som småt ganske gratis.

Indtil videre har vi set på rigtig mange symaskiner, vi har haft besøg fra Odense af en mand med en B&O grammofonpladespiller, vi har set på køkkenmaskiner, lamper, støvsugere, kaffemaskiner, gryder, lysestager, kufferter, sko, jakker, bukser og meget andet.

Alle i vores Repair Cafe er frivillige og det er gratis at få hjælp til reparationer, men på Repair Cafeen har vi kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med. Alternativt finder vi sammen ud af hvilke reservedele du skal ud at skaffe til næste gang.

Reparationerne er på eget ansvar og vi stiller ingen garanti.

Vi kigger på tingene i den rækkefølge de kommer ind. Har vi travlt har vi den regel, at vi max. fixer 2 ting pr. person, da vi gerne vil hjælpe så mange som mulig.

Da vi ikke har et værksted, men holder til i et klasselokale, er det ikke alle ting vi kan reparere.

Eksempler på ting vi IKKE kan hjælpe med:

  • tilrettelse af tøj/oplægning (gå til en syerske)
  • udskiftning af lynlåse (gå til en syerske)
  • svejsning
  • snedkerarbejde
  • og generelt ting som er alt for tidskrævende. Det er selvfølgelig noget vi nok skal vurdere

Er du i tvivl om så skriv en besked via facebook eller kom forbi, så vi kan se om det er noget vi kan hjælpe med eller ej.

Vi glæder os til at se dig.

 

Vi har den 02.05.2024 stiftet Repair Cafe Struer som en forening. Den nye bestyrelse ser således ud:

Formand: Ole Schurmann Hansen

Næstformand: Winnie Gregersen

Kasserer: Sanne Jensen

Medlem: Alina Canfield og Steen Kristensen

 

Vi holder sommerferie i ugerne 28+30.

 

Kontakt: repaircafestruer@gmail.com

I Repair Cafe Struer har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2:

Kategori 2024 1970 Total
AV-udstyr 353 kg CO2 353 kg CO2
Andet 117 kg CO2 117 kg CO2
Andre syopgaver 1 kg CO2 1 kg CO2
Computere/tablets 52 kg CO2 52 kg CO2
Husholdningsapparater 898 kg CO2 24 kg CO2 922 kg CO2
Lamper 91 kg CO2 91 kg CO2
Legetøj 58 kg CO2 58 kg CO2
Møbler 23 kg CO2 23 kg CO2
Tøj 67 kg CO2 67 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 441 kg CO2 441 kg CO2