Frankrig har i lang tid haft et reparationsindex for udvalgte produktgrupper, så forbrugerne ved køb af nyt kan tage mulighederne for at reparere tingene med i betragtning. Det er faktisk et af kravene i systemet, at indexet skal skiltes lige så tydeligt som prisen. Og nu har man også indført det i Belgien. I første omgang udskød man det i Belgien fordi EU begyndte at tale om at lave et reparationsindex, men efter at det er blevet sandsynligt, at EUs reparationsindex både vil være lang tid undervejs og sandsynligvis vil lægge op til en beregning uden hensyntagen til prisen af reservedele, så har man i Belgien valgt at få indført et reparationsindex straks efter den franske model. Ligesom vi har anbefalet at man gør her i Danmark, både så vi kan få erfaring med at arbejde med et sådant index, forbrugerne kan vende sig til det og vi kan få øget muligheden for at reservedelspriser kommer til at indgå i beregningen.
Reparationsindexet skal beregnes for vaskemaskiner, opvaskemaskiner, støvsugere, højttryksrensere, elektriske plæneklippere, fjernsyn og bærbare computere. Det er næsten det samme som i Frankrig, hvor man dog også beregner for smartphones.
Reparationsindexet beregnes med udgangspunkt i information om tilgængelig teknisk information og vedligeholdelsesmanualer, hvor let produktet kan skilles ad og reservedele udtages, fremskaffes og sættes ind med standard værktøj, muligheden for at få reservedele og leveringstid og relativ pris (i forhold til produktpris) for disse. Endvidere også nogle yderligere produktspecifikke informationer som fx indbyggede tællere.
Den tunge del af sådan et reparationsindex er indsamling af oplysninger om muligheden for at adskille, fejlfinde og udskifte defekte dele. Det kan man ikke gøre ved et skrivebord. Men så er det jo så heldigt at det er netop den slags oplysninger, Repair cafeerne indsamler.
Belgium becomes the second European country to introduce a reparability index