HVORNÅR: Den anden onsdag i måneden kl. 16-18
HVOR: Billedkunstlokalet på Mølleskolen, indgang fra Møllevej, 8680 Ry

Repair Cafe Ry åbnede første gang onsdag den 11. januar 2023

Har du noget der trænger til at blive repareret, noget du ikke selv kan ordne? Så kom til os! Vi kan fixe det meste, det koster ikke noget og du kan måske få et fif til selv at reparere.

Repair Cafe Danmark er en non-profit forening med Repair Cafeer i hele landet. Alle arbejder 100% frivilligt – både i hoved foreningen og i de lokale afdelinger.

Repair Cafe Ry er igangsat af Omstilling Ry. Det er et initiativ hvor ildsjæle mødes og tilbyder lokale borgere at reparere defekte genstande. Vi giver livet tilbage til din støvsuger, lapper dine bukser eller trækker nye ledninger i din gamle lysekrone. OG alt hjælp er gratis!

I Cafeen ordner vi noget af det, som måske ellers ville blive smidt ud.
Vi reparerer alt det du kan have med under armen. Vi fixer gamle ting med henblik på at give dem længere levetid, og afviser af og til ting hvis det er ud over vores kompetencer, eller hvis opgaven hører til hos en professionel.

Det er altid gratis at få repareret men du bør medbringe reservedele.

Vi holder til i Mølleskolens Billedkunstlokale med indgang fra Møllevej.

Kontakt: bitten.pedersen1@gmail.com

Følg Repair Cafe Ry via deres facebook

I Repair Cafe Ry har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2:

Kategori 2023 2022 Total
AV-udstyr 206 kg CO2 206 kg CO2
Andet 76 kg CO2 16 kg CO2 92 kg CO2
Andre syopgaver 5 kg CO2 5 kg CO2
Husholdningsapparater 274 kg CO2 7 kg CO2 280 kg CO2
Lamper 28 kg CO2 28 kg CO2
Legetøj 26 kg CO2 26 kg CO2
Møbler 3 kg CO2 3 kg CO2
Tøj 23 kg CO2 5 kg CO2 28 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 6 kg CO2 6 kg CO2