Vi hjælper jo med at reparere alt hvad vores gæster sætter foran os. Og undervejs konstaterer vi også at nogle ting er lavet mere med henblik på at holde længe end andre. Og ganske ofte må vi konstatere at jo ældre de redskaber vi får sat foran os er, jo mere reparationsvenlige er de og jo mere er de konstrueret til at holde længe. Men det er jo ikke noget som indgår i vores statistik, så send mig gerne din personlige vurdering af om det er sådan, det forholder sig.
Jeg oplever at vi har 4 forskellige typer af reparationer:
Slid: Hvis et par jeans er slidt igennem på bagdelen kan vi sætte en lap på og så lever de længere, men selvfølgelig ikke så lang tid som hvis stoffet andre steder ikke også var slidt. Men i det mindste har producenten ikke (endnu da) anvendt tyndere stof, de steder, hvor bukserne slides mest. Hvis en blender, juicer, airfrier eller lignede er afhængig af en plastiktap til at fortælle at den er lukket så motoren eller varmelegemet kan starte, så kan en sådan tap både materialemæssigt og konstruktionsmæssigt være lavet så den bliver slidt. Og afhængig af hvordan vi fikser det så kan vi have udskudt genstandens end-of-life eller måske have givet den betydeligt længere levetid end den oprindeligt havde.
Vedligehold: Oftere og oftere, så er ting, som må karakteriseres som helt nødvendigt vedligehold lavet på en sådan måde, at det at foretage dette vedligehold, bliver til en reparation: Nye kul i en motor, nyt genopladeligt batteri i en barbermaskine, nyt opsamlingsvat til overskudsblæk i en printer, rensning af filter i en benzinmotor. Når vi har repareret noget af denne type så lever genstanden lige så længe eller længere end den gjorde i første omgang (hvis vi udskifter en komponent med en tilsvarende i bedre kvalitet). Vi kan vise vores gæster at det kun er lidt vanskeligt, men dog trods alt kan lade sig gøre. Men det ville dog være endnu bedre hvis vi kunne få producenterne til at genindføre at vedligehold skal kunne udføres af ejeren. Og det eneste middel vi har til det, er at blive bedre til at oplyse forbrugerne om de ting, vi støder på i vores reparationsarbejde.
Planlagt nedbrud: Det kan være dårligt design eller decideret design med henblik på at forkorte levetiden af et produkt. Den jeg oftest har bemærket er placeringen af elektrolytkondensatorer nær ved udstyrets varmeste komponent, men der er mange andre. OLgså her lever genstanden lige så længe efter vores reparation som før og også her vil det være langt mere effektivt hvis vi kunne bruge vores viden til at sætte den slags producenter i skammekrogen, så de kan tænke sig lidt om.
Fejl: Selvfølgelig sker der fejl, både på grund af betjening og uforklarlige fejl. Selvfølgelig “dør” en riskoger, hvis du kommer til at blokere for den termostatstyrede sluk knap. Sådan er det og den slag prøver vi at hjælpe vores gæster med at reparere uden at vi bliver specielt ophidsede af den grund. Og uden at producenten skal have en negativ bedømmelse af den grund.
Tilsvarende har vi også nogle forskellige typer af reparationer, som vi må opgive. Det afspejles i vores registrering af reparationer. Måske har vi behov for også på dette område at blive lidt mere præcise: Når et eller andet udstyr ikke kan adskilles, er det så fordi jeg ikke kan finde ud af det, fordi jeg ikke har det rigtige værktøj eller fordi producenten har gjort det umuligt.
Send mig en mail (arne@repaircafedanmark.dk) men dine oplevelser af dette og hvad du mener om denne måde at opdele vores reparationer på: Dine erfaringer kan også blive til vores erfaringer og sådan bliver vi alle sammen meget klogere.