IDA Grøn Teknologi, Aalborg Universitet og Repair Cafe Danmark havde indbudt en række personer med indflydelse på forskellige dele af reparationsområdet til en rundbordssamtale, hvor de kunne prøve at finde måder, hvorpå de kan støtte hinanden. Og vi er utroligt glade for at se at vores venner, bekendte og kolleger, sagde ja til invitationen:
- Folketinget: Sacha Faxe, Alternativet
- Statsadministrationen: Frederik Yde Jespersen, Miljøstyrelsen
- Kommunerne: Jonas Bjørn Jensen, Teknik og Miljø, København
- Producenter og forhandlere: Henrik Egede, Applia
- Affaldsbranchen: Kathrine Olldag, Branceforeningen Cirkulær
- Forskere: Michael Søgaard Jørgensen, Aalborg Universitet
- Civilsamfundet: Arne Skov, Repair Cafe Danmark
Fik vi noget ud af det? Det synes jeg og det bliver ikke sidste gang vi laver sådan en samling. Men bedøm selv – IDA optog hele seancen og du finder videoerne her: Repairfestival 2024: Reparation, kompetencer og fællesskab. Alle elsker en Quiz – IDA Play
Al rom blev ikke drukket på én dag, så vi fik kun taget hul på nogle af de problemstillinger, som vi synes det er vigtigt at finde løsninger på:
Hvordan får vi det officielle Danmark (politikere, statsadministration og kommuner) til at gøre mere for fremme af reparationer? Aktuelt opfattes EU som bureaukratiske fjender, hvis initiativer og regler kun skal implementeres på et absolut minimum og så sent som det er muligt. (Undskyld til deltagerne: her tabte jeg den diplomatiske tone og blev lidt vred) Det er jo det samme som at sige nej til med fuld kraft at gribe (og påvirke) de muligheder som EU giver os for både at styrke dansk erhverv og danske forbrugere.
Er der politisk vilje til at regulere de værste former for ressourcespild i form af planlagt forældelse og reparationshindringer?
Er vi ikke snart færdige med at snakke om affaldssortering som den rigtige løsning på affaldsproblemerne. Det har været vanskeligt selv blandt fagfolk at få dem til at skelne mellem genbrug (uændre produkt og uændret anvendelse, evt efter reparation) og genanvendelse (udnyttelse af råstoffer efter forskellige former for bearbejdning) og CO2- og ressoucemæssigt er der himmelvid (ok, en faktor 7-9) forskel på de to ting.
Er det virkeligt nødvendig for reparationsbranchen at have indtægter fra deres lotteriforretning (undersøgelsesgebyr)?
Hvordan kan data og undersøgelser fra branchen, universiteterne og civilsamfundet blive bragt mere i spil til at fremme forståelsen af hvad der repareres og hvordan vi får forbrugerne til at ønske mere reparation.