Vi gør alt vi kan for at hjælpe vores gæster med at få længere levetid af deres produkter. Samtidig må vi nok konstatere, at store dele af den danske håndtering af ressource- og klimaproblemer knyttet til udstyr, der får en funktionsfejl, i langt højere grad er rettet mod genanvendelse. Og hvad er så forskellen?
Det afhænger selvfølgelig af hvad det er for et stykke udstyr, vi taler om: En røremaskine eller vaskemaskine indeholder en masse metal, der relativt let kan genanvendes, men det kræver dog stadig at den afleveres af de rigtige kanaler og derudover tilførelse af en del energi, der genererer yderligere CO2 udslip.
Men hvor stor den konkrete forskel er, kan være et større forskningsprojekt, så jeg prøvede at spørge vores nye informations-ven: Kunstig intelligens (AI). Microsoft Bings Copilot kommer ret hurtigt med et svar:
Genbrug og genanvendelse af elektriske hjælpemidler har forskellige CO2-besparelser. Generelt set giver genbrug en større CO2-besparelse sammenlignet med genanvendelse. Dette skyldes, at genbrug sparer miljøet for produktionen af nye energikrævende ressourcer.
For eksempel viser en rapport, at genbrug af en vaskemaskine kan give en CO2e-besparelse på cirka 2.053 kg pr. ton, mens genanvendelse af samme vaskemaskine giver en besparelse på 1.192 kg CO2e1. Ligeledes kan genbrug af en PC uden skærm give en CO2e-besparelse på næsten 7.000 kg pr. ton, mens genanvendelse giver en besparelse på 1.000 kg CO2e.
Disse tal viser tydeligt, at genbrug er mere fordelagtigt for klimaet end genanvendelse, selvom begge metoder er bedre end forbrænding eller deponi.
Så hvis vi snakker om en PC (med mange små SMD komponenter som er svære at genbruge) så er reparation altså 7 x så godt for miljøet som genanvendelse. Det overrasker ikke.
Jeg spurgte også Copilot om nogle CO2 besparelser ved reparation af andre ting og det afslørede at denne type af beregninger måske mere er socialvidenskab end naturvidenskab – der er i hvert fald store variationer på den beregnede CO2 besparelse. Og da der ikke er nogen henvisning til nogen dokumentation kan jeg ikke se om CO2 besparelsen ved genanvendelse tager højde for at det ikke er 100% af de kasserede ting, der bliver fanget op af genanvendelsessystemet.
Men den sociale dimension af reparationerne er også uhyre vigtig men svært at kvantificere (“ikke alt der kan tælles o.s.v.”): Lidt firkantet sagt kan man sige at vores nuværende affaldsbehandling – husk at sortere – opdrager folk til at det er i orden at smide væk, hvis bare man rammer den rigtige spand. Mens reparationer forsøger at lære folk at de skal og kan tage ansvar for de ting, de har købt eller fået.
Hvis man vil prøve at få et beregningsresultat for CO2, der kan siges at være nogenlunde korrekt, skal man også være rigtig dygtig til at forklare forskellen på et ældre, repareret produkt og et nyindkøbt produkt. Vi ved jo om nogen, at nye produkter oftest ikke kommer i nærheden af holdbarheden på gamle, herunder også reparerede, produkter.
Elretur har haft Cowi til at regne på forskellige produktkategorier: Klimaberegner til elektronikaffald – Elretur.dk