Mandag den 28. marts er den dato hvor Repair Cafe Esbjerg slår dørene op for første gang. De kommer til at holde til i lokaler i Platformen – Esbjerg og du kan kigge forbi for at få hjælp til reparation hver anden mandag i tidsrummet 19-21.
Platformen er et kultur- og medborgerhus i Esbjerg øst. På platformen er der mange aktiviteter i løbet af ugen, men deres værksteder bliver endnu ikke brugt så meget. Mangler du et værksted i nogle timer, er du også velkommen til at skrive til repaircafeplatformen@gmail.com.