Danske Repair Cafeer på det internationale kort, Gode batteriråd, Julekalender med reparationshistorier, Julegavehjælpen.
Du kan lave en pddf udgave af dette informationsbrev ved at vælge udskriv (Ctrl+P) og derefter vælge en pseudo-pdf printer som fx Microsoft Print to pdf.
Danske Repair Cafeer på det internationale kort
Det er lykkedes at lave en aftale med Repair Cafe International om at de sætter alle de danske repair cafeer på deres kort, uden at vi hver især skal oprette os og betale indmeldelsesgebyr. Så jeg sender dem en liste over alle Repair Cafeer i vores fællesskab (p.t. 126 men måske når der at komme et par stykker mere inden jeg laver listen – den vil ikke blive opdateret igen foreløbig).
Du kan finde kortet, som det ser ud nu, her: https://www.repaircafe.org/en/visit/
De stiller dog to betingelser, som kan påvirke nogen af jer:
1. Navnet på Repair Cafeen skal indeholde bynavnet. For de, der ikke har det på den måde i vores oversigt, vil jeg tilføje bynavnet i jeres navn inden jeg sender til repaircafe.org.
2. For at kunne oprette en repair cafe i deres system skal de have en kontakt email. Nogen af jer har i vores system ingen kontakt email men en henvisning til en formular eller en Facebook side. Jeg har tænkt mig at oplyse den kontakt email som dette infobrev sendes til. Nogen kan måske have to modtagere af denne info-mail og så er det nok lidt tilfældigt hvilken der bruges til den internationale liste. Med mindre I fortæller os noget andet.
Giv besked til arne@repaircafedanmark.dk, hvis nogen af disse to betingelser er et problem for jer – så fjerner jeg jer bare fra listen.
————————-
Gode batteriråd
Beredsskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen kører en kampagne for at få folk til at oplade på en mere sikker måde, og de har opstillet 6 gode råd. De vil gerne undgå brandfare og det er vi helt med på. Men vi vil også gerne hjælpe forbrugerne med at bevare deres brugsgenstande længst muligt, så vi skal måske modificere et par af deres råd og tilføje et af vores egne. Og det er lige nu, vi skal huske at sige det til folk at de skal opbevare genopladelige batterier fornuftigt:
- Brug kun ubeskadigede genopladelige batterier.
- Brug altid opladere, der er beregnet til netop din batteritype – og kontroller, at ledning og stik ikke har synlige skader.
- Oplad dine batterier/produkter, så du kan handle, hvis der opstår varme, røg, dampe eller mislyde fra oplader eller batteri.
- Hav mindst én fungerende røgalarm i det rum, som du oplader i.
- Oplad ikke i nærheden af brandbart materiale, og dæk aldrig oplader eller batteri til – de kan blive overophedet.
- Oplad ikke på steder, hvor en evt. brand kan spærre for flugtveje som døre eller trapper.
- Når udstyr med genopladelige batterier ikke skal bruges i længere tid: Sørg for at batteriet er opladet til mindst 50% og tag det ud af det udstyr, det bruges sammen med.
ad 1: Jeg har fjernet ordet “originale”
ad. 2: Jeg har ændret “netop dit produkt” til “netop din batteritype”
Ad 7: Vores tilføjelse.
Kommentarer er velkomne – herunder om du gerne vil have at vi prøver at lave et kursus om dette i din region.
————————-
Julekalender med reparationshistorier
Det er ikke længe siden, at vi udsendte informationsbrev nr 19 og indtil videre har jeg kun modtaget én reparationshistorie. Det bliver selvfølgelig meget snart meget bedre:
Indsend din reparationshistorie og vind en kalendergave. I løbet af december vil vi offentliggøre de reparationshistorier, som I indsender fra nu af. Vi offentliggør en historie pr dag (primært valgt i forhold til modtagelsestidspunkt) og den viste historie får en kalendergave, men det er jo også en øvelse i, at vi kan hjælpe folk med reparationer på andre måder end håndspålæggelse. Beskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af hvordan reparationen blev foretaget og mindst ét billede. Vi har allerede tilsagn om gaver fra RS Group, fra WD-40 og fra IKEA. Send din historie til kontakt@repaircafedanmark.dk.
————————-
Julegavehjælpen
Der er kun to frivillige, der har sagt, at de vil hjælpe med dette, så det er stadig usikkert om jeg tør sætte det skib i søen:
Det vi laver går ud på at få forlænget levetiden på produkter og hvis vi kan hjælpe forbrugerne med at vælge produkter, som kan repareres, så har det lige så stor værdi som selve reparationen. Mindst. Så fra nu af og indtil gavebytteriet er overstået tilbyder vi at forbrugere kan kontakte os og bede om et godt råd m.h.t. til valg af diverse. Vi svarer så ud fra vores data om reparationer og de oplysninger om reservedele m.v. vi kan finde på nettet. Hvem vil være med til at hjælpe med denne vejledningstjeneste – giv besked til arne@repaircafedanmark.dk. Og meget gerne meget hurtigt, så vi kan få udsendt en pressemeddelelse. Jeg laver en lille manual over hvordan vi gør og jeg tager mig af den del af svaret som kommer fra vores database, så det supplerende arbejde vil primært være at tjekke situationen med hensyn til reservedele: Kan de fås, hvad koster de og er der tilgængelig information om udskiftningen,
