HVORNÅR: Vi mødes den første lørdag i hver måned kl. 10-13 samt hver 3. torsdag kl. 17-19
HVOR: Præstø Bibliotek, Lindevej 45, 4720 Præstø

Repair Cafe Præstø åbnede første gang den 3. juni 2023

Vi forsøger at reparere alt det, som folk kommer med. Det kan være alt fra tøj, legetøj, mekaniske og elektroniske effekter. Vi vil ikke konkurrere med det lokale erhvervsliv, og da vi er amatører, er her nogle eksempler på ting, vi normalt IKKE kan hjælpe med:

tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en syerske)
svejsning (smed)
snedkerarbejde (møbelsnedker)
ting som kræver autorisation
ting som er alt for tidskrævende

Alle reparationer er gratis, men vi har kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med. Vi kan ikke reparere alt, reparationerne er på eget ansvar, og vi stiller ingen garanti.

Vi kigger på tingene i den rækkefølge de kommer ind med udgangspunkt i at hjælpe så mange som mulig. Vi forventer du selv er med i processen. Vi giver en kop kaffe/te mens du venter på, at det bliver din tur.

Vi er altid på udkig efter frivillige “fixere”, der er gode til at reparere. Måske kan du sy/strikke, lodde, fikse computere, er Mac ekspert, kan noget med elektronik, smartphones eller noget helt andet. Arbejdet er frivilligt, men du kan til gengæld gøre en god gerning. Det er ikke vigtigt, at du kan komme hver gang. Har du lyst til at være med – eller måske bare høre mere – vil vi meget gerne høre fra dig. Send en mail til os på repaircafepraesto@gmail.com.

Kontakt: repaircafepraesto@gmail.com

Følg Repair Cafe Præstø via facebook

I Repair Cafe Præstø har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2:

Kategori 2024 2023 Total
AV-udstyr 300 kg CO2 5 kg CO2 304 kg CO2
Andet 19 kg CO2 4 kg CO2 23 kg CO2
Andre syopgaver 38 kg CO2 98 kg CO2 136 kg CO2
Computere/tablets 113 kg CO2 113 kg CO2
Cykler 22 kg CO2 2 kg CO2 24 kg CO2
Husholdningsapparater 559 kg CO2 298 kg CO2 856 kg CO2
Lamper 38 kg CO2 27 kg CO2 64 kg CO2
Legetøj 5 kg CO2 5 kg CO2 9 kg CO2
Møbler 5 kg CO2 16 kg CO2 21 kg CO2
Tøj 237 kg CO2 250 kg CO2 487 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 471 kg CO2 21 kg CO2 492 kg CO2