Repair Café Danmark har denne gang undervist i Teknoantropologi for en stor gruppe fra Aalborg Universitet.
Det var en fantastisk dag med meget engagerende deltagere. Det er et meget bredt emne, og giver derved mulighed for at give det brede perspektiv på hele den grønne omstilling, og hvad vi hver især kan gøre kva vores uddannelser og retninger i livet.
Det er således, Thaiger fra Repair Café Danmark beskriver forløbet med de unge. Thaiger har været en del af Repair Café Nørrebro siden de startede for 6 år siden. Det er super givende at lære fra sig, og se begejstringen i deltagernes øjne og opleve deres arrangement.
Repair Café Danmark kæmper for, at vi alle lærer at reparere vores ting, og gør det blandt andet også ved at holde sådanne oplæg rundt omkring i hele landet.
De frivillige i alle landets over 65 Repair Cafeer, hjælper med at skabe stor bevidsthed om et grønnere, længere holdbart og mere fornuftigt forhold til de værdier vi har omkring os. Alt i alt win/win for de frivillige og alle de dejlige besøgende over hele landet, og ikke mindst miljøet.
Er du interesseret i at blive frivillig, så besøg en af de mange Repair Caféer rundt omkring i Danmark. Du finder en oversigt over dem med kontakt-information her på siden, og tag fat i den lokale koordinator. Husk at alle kan være frivillig, for alle kan lave en kop kaffe eller et eller andet.