Vores internationale samarbejde betyder blandt andet at en lang række repair cafe organisationer sammen bidrager til en fælles database over reparationer. Den fælles database indeholder nu oplysninger om over 200.000 reparationer og Repair Cafe Danmark bidrager med over 17.000 registreringer. Så ikke alene prøver vi at registrere og udnytte vores egne erfaringer, men også at øge vores viden endnu mere ved at gøre det i fællesskab. Og ikke alene kan disse data give os ekstra motivation til det vi laver, ved at vise hvordan der er løbende fremgang i reparationsbevægelsen, men vi kan også bruge disse data til at hjælpe hinanden, i det politiske arbejde og i kontakt med producenter.
Open Repair Alliance har netop udgivet en rapport med konklusioner fra disse reparationsregistreringer. Den finder du her: The rise of community repair: new report and new dataset from the Open Repair Alliance – Open Repair Alliance
En af de meget interessante, men noget sørgelige konklusioner, er at EUs lovgivningsinitiativer for reparationsmuligheder ser ud til at være helt ude af trit med det forbrugerne rent faktisk ønsker at få repareret: For 96% af alle de produkter, der bliver behandlet af reparationsfællesskaber er der ingen udsigt til etablering af en lovgivningsmæssig ret til reparation. Ugo Vallauri fra The Restart Project (vores engelske søsterorganisation) havde set på reparationsdataene med denne overraskende konstatering:
Vores fælles database er selvfølgelig til rådighed for EUs politikere og medarbejdere – og for dig: Data downloads – Open Repair Alliance
Det danske bidrag på 17.000 reparationer er uden diverse reparationer som ikke medtages i den fælles database: Tøj, cykler, møbler – i vores danske database har vi i alt ca 22.000 registreringer.