Så har vi endnu engang sat en ny rekord: I 1. kvartal har vi haft 3.284 reparationsopgaver og det er mere end vi nogensinde før har haft på et kvartal. Og det er måske heller ikke så overraskende når vi også hele tiden bliver flere og flere medlemmer af Repair Cafe Danmark. Og antal reparationer, der lykkedes er også højere end nogensinde før i et kvartal: 2.491 og dermed en succesrate på 75,9%. Altså bortset fra at de sidste 24% er jo også en succes i form af at både vores gæst og vores frivillige bliver klogere af at forsøge. Så nu er vi – og “vi” det er alle i hele befolkningen som har lyst til at have kendskab til vores erfaring – altså blevet klogere på 3.284 reparationer. Er du frivillig i en repair cafe og vil gerne have dataene for netop jeres reparationer, så skal du bare kontakte os.
Ud fra fordelingen på produktkategorier kan vi beregne den CO2 besparelse, som disse reparationer har givet til i alt 47,2 ton. Se detaljerne her: Samlede besparelser – Repair Cafe Danmark
Vi registrerer ikke den kronemæssige besparelse som disse reparationer af blendere, køkkenmaskiner, stereoanlæg, lamper, robotstøvsugere, kaffemaskiner o.s.v. har betydet for vores gæster, men der er en tendens til, at de ting folk gerne vil have hjælp til at få repareret ofte er de lidt dyrere ting, så det er nok ikke en overdrivelse, hvis vi regner med en gennemsnitlig besparelse på 500 kr. Så med passende usikkerhed så har vi sparet hr og fru Danmark for 1,2 mill kr i første kvartal af 2024 og vi har fået over 3.000 borgere til i endnu højere grad at forstå og prioritere reparationer.