USAs vælgere har besluttet at de vil have en ny præsident. Et flertal havde mistet tilliden til at “the establishment” eller eliten varetog interesserne for almindelige lønmodtagere, så de skifter til et andet medlem af samme elite i troen på at det bliver bedre. Og det er jo vel at mærke kun en meget lille del af de, der stemmer på Republikanerne, der render rundt med indianerspyd og bøffelhorn i huen. I store træk tyder det på, at omfordelingen i USA til fordel for de rigeste nu er kommet så vidt, så mange almindelige amerikanere ikke føler at de har overskud til at tage hensyn til klimaet i deres valg af præsident. Og det er jo skidt. Også for os. Men det betyder ikke, at vi skal skrue ned for vores bestræbelser på at få genindført en ansvarlig anvendelse af Jordens ressourcer og mindre belastning af klima og miljø. Tværtimod – vi bliver ved med at opføre os som vores gode ansvarlige opdragelse byder os. Og når det så samtidig er ganske hyggeligt, så er det jo et nemt valg.
Men politisk set er det tilsyneladende ikke så nemt. EU har vedtaget at alle medlemslande skal vedtage mindst ét initiativ for at fremme reparation og på Danmarks finanslov for 2024 blev der afsat 20 mill kr til at fremme reparationer. Men der er intet sket. Den danske regering har efter sigende et princip om at alle krav fra EU skal gennemføres så sent som muligt og i så begrænset omfang som muligt. Og det er tilsyneladende så indarbejdet, at det også gælder når EU kommer med ganske fornuftige reguleringer, som vi burde gribe med kyshånd og indføre så hurtigt og så omfattende som muligt. Og gerne mere omfattende end EU lægger op til.
Der er jo utroligt megen fornuft i at styrke mulighederne for reparation: Det er mindre miljø- og klimabelastning (selv om der er større syndere på det felt), det er en styrkelse af os alle som forbrugere, hvis vi bedre kan vælge holdbare produkter og det er en styrkelse af europæisk og dansk erhvervsliv som i høj grad består af mindre virksomheder med ganske velkvalificerede medarbejdere. Det var i hvert fald Europaparlamentets begrundelse for at ønske styrket reparationsmulighed. Og de, der primært har fordel af, at ting ikke kan og ikke bliver repareret er globale og kinesiske virksomheder, som vurderer deres succes ud fra den økonomiske bundlinje og kun den.
Så når EU giver os muligheder for at gøre noget for at styrke forbrugere og danske erhvervsliv så er det jo ikke nok at klappe i hænderne og juble ekstra meget når Vestager får vedtaget en stor bøde til et af de globale selskaber. Det er simpelthen ikke nok.
Hvis Trump gerne vil gøre USA stort igen ved at styrke det indenlandske erhvervsliv, så må vi selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at styrke europæiske forbrugere og virksomheder, så det ikke bliver en uligevægtig udvikling.
Og selvfølgelig kan det være en lille smule vanskeligt. Og hvis man mangler viden for at blive bedre i stand til at regulere på området, så må man jo prøve at skaffe sig den viden. Og i Repair Cafe Danmark vil vi i hvert fald gerne bidrage med den viden og det netværk vi har.