Julekalender 7. december

Denne prægtige maskine produceret fra 1916 til 1924 blev i leveret af en bruger, der kunne tænke sig at bruge den igen. Brugerens moder fik maskinen i bryllupsgave i 1916 og den har siden været i familiens eje.

Ved indleveringen var der ingen dele der kunne bevæges, nogle dog med megen kraft.

Opspolings systemet til undertråden sad fast I et støbt lejehus, der var revnet på grund af rust.

Start af reparationen: Spolesystemet afmonteret. Gummitrækring bestilt.

Så maskinen. Fat I WDT 40 dåsen og kraftig indblæsning i alle smørehuller og åbninger. Derefter masering af alle bevægelige dele og endnu en gang indsprøjtning. Mere massage og trykluftrensning af overskydende rensevæske, lidt olie i smørehullerne, og maskinen kørte og syede som da den forlod  fabrikken.

Så det revnede lejehus.:

Først brækkede jeg det fra hinanden, så blev alt rust fjernet fra aksel og lejehusdelene, så cyanoakrylat lim og bagepulver på brud fladerne og vupti, så var de limet sammen; så opboring og polering og så kørte det igen. For en sikkerheds skyld forstærkede jeg lejehuset med et lag araldit forstærket med den fladtrykte flettede skærm fra et antennekabel.

Den kinesiske gummiring på spolesystemet blev monteret og så den endelige test.: alt virkede.

Som en sidste lille opfriskning blev maskinen renset for gammelt indtørret olie på ydersiden og trækonsollen og træ beskyttelseskassen fik lige en spraylak.

Med til historien hører også at vores lokale spilopper straks hjalp med at finde en nøgle til træbeskyttelseskassen da jeg kom med låsen uden nøgle.

Brugeren var mere end lykkelig, da hun sammen med sit barnebarn kunne hente sit familieklenodie og de skulle hjem og sy på den sammen.

RC Allerød

2 kommentarer til “Julekalender 7. december

  1. PFAFF er/var et af de bedste symaskinemærker sammen med SINGER og HUSQUERNA. Min far, årgang 1909, var skræddermester fra han var ung til han gik på pension
    Mvh. Carsten Harder, årgang 1946

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *