Julekalender 19. december

Hvad er julen uden en snekugle.

Og når den som denne er batteridrevet og med lys, så kan den jo gå i stykker. Men ikke mere end Repair Cafe Brønshøj kunne fikse. Batterikontakterne skulle selvfølgelig gøres rene (glasfiberpen eller sandpapir), men en af spiralfjedrene skulle også lige have loddet ledningen på igen og fjederen selv skulle fastgøres i plastikhuset. To-komponent klæber tager lidt tid og når man har travlt så er det hurtigere med plastiksvejseren eller en loddekolbe med en monteret bolt til smeltning af lidt ledningsstrips. Denne gang blev det plastiksvejseren. Og så kan det glade julepar igen nyde deres risengrød, mens sneen daler. (Og nej: Der var ikke underlagt julemusik).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *