Julekalender 10. december

Vi fik besøg af en skruemaskine, der havde lavet en mindre røgsky, da den sidst blev brugt.  Det mest almindelige der kan forårsage det, er at kontakterne i motoren er i stykker eller at motorens kul er slidt helt ned (Den slags kan ofte fås som reservedele. Find hjælp til at finde reservedele her: Reservedele – Repair Cafe Danmark) .

Denne gang var det dog “kun” støv eller savsmuld, der havde sat sig i motoren, mens den lå henlagt i en periode.  Derfor blev maskinen forsigtigt skilt ad, og motoren renset grundigt ud. Jeg brugte nogle hårde vatpinde og et spidst renseværktøj til de større stumper, og en dåse komprimeret luft til at blæse den igennem til sidst. Og så tørrede jeg det værste sod af ydersiden for en god ordens skyld.

Efter rensningen virkede den upåklageligt igen, og ejeren gik hjem, klar til nye projekter med skruemaskinen.

RC Nibe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *