Repair Cafe Danmark inviterer foreningens medlemmer til den årlige ordinære generalforsamling.
Generalforsamlingen afholdes søndag den 19. marts 2023 kl. 14 – ca. 17 med mulighed for deltagelse ved personlig fremmøde i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup (se i google maps) eller online via Zoom (link fremsendes).
Tilmelding er nødvendig via formular nedenfor senest (frist forlænget) onsdag den 15. marts 2023 kl. 12.
Program og dagsorden:
(Opdatering 13. marts – programændring: tidspunkt for eksternt indlæg er flyttet til kl. 15.30)
Kl. 14:00 Velkommen til. Vi starter med dagsorden for generalforsamlingen (se nedenfor)
Kl. 15:30 Gæsteindlæg af Anja Philip, formand for Forbrugerrådet TÆNK. Hun kommer på besøg og taler om Forbrugerrådet TÆNKs indsatser ift. produkter, kvalitet og bæredygtighed og test af produkter ift. reparerbarhed, samt politiske initiativer i Danmark og EU.
Dagsorden for generalforsamlingen 2023 finder du her: Dagsorden ordinær generalforsamling 2023 Repair Cafe Danmark
—
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, bedes være os i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen (deadline den 5. marts 2023). Send forslag til admin@repaircafedanmark.dk.
Senest 1 uge før generalforsamlingen fremsendes den endelige dagsorden til alle tilmeldte.
Repair Cafe Danmarks aktuelle vedtægter findes her: Vedtægter for Repair Cafe Danmark 2022
For at kunne deltage på generalforsamlingen, skal du være tilknyttet en af de danske Repair Cafeer under Repair Cafe Danmark. Tilmelding er nødvendig via nedenstående formular senest (frist forlænget) onsdag den 15. marts 2023 kl. 12.