HVORNÅR: Den næstsidste søndag i måneden kl. 11-15 – første gang 21. august 2022
HVOR: Fensmark Bibliotek, Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard

Repair Cafe Fensmark har eksisteret siden juni 2022 – åbner første gang 21. august

Har du noget du trænger til at blive repareret, og som du ikke selv kan ordne? Så kom til os! Vi kan fixe det meste, det koster ikke noget, og vi har gratis kaffe, mens du venter 🙂

Hvad er en Repair Cafe?
Repair Cafe Danmark er en non-profit forening med Repair Cafeer i hele landet. Alle arbejder 100% frivilligt – både i hovedforeningen og i de lokale afdelinger.

Repair Cafe Fensmark er et non-profit initiativ, hvor frivillige ildsjæle mødes og tilbyder lokale borgere at reparere defekte genstande. Vi giver livet tilbage til din mobiloplader, syr flængen i din skjorte, får brødristeren til at riste igen, eller trækker nye ledninger i din gamle lysekrone. Og al hjælp er gratis!

Alt det med småt.

– I Repair Cafeen ordner vi alt det, som ellers var blevet smidt ud. Udgangspunktet er at vi reparerer alt det, som du kan have med under armen. Vi fixer gamle ting med henblik på at give dem længere levetid, og afviser af og til ting, hvis det er ud over vores kompetencer, eller hvis opgaven hører til hos en professionel.

– Repair Cafe må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv, og reparationer må ikke ske med henblik på kommerciel brug.

– Det er altid gratis at få ting repareret, men du bør selv medbringe reservedele.

– Repair Cafeens frivillige er ikke nødvendigvis professionelle, og de kan ikke holdes ansvarlige for evt. forværring/skader der er sket under forsøget på reparation.

– Det er de enkelte fixere og brugere der i samarbejde bestemmer, om og hvordan et produkt skal repareres, og fixeren er på ethvert tidspunkt berettiget til at afvise en reparation.

Kontakt: info kommer