HVORNÅR: Hver anden mandag kl. 18.30 – 21.00
HVOR: Odsherred IT- og Iværksætterhus, Glostrupvej 13D – 2. sal, Egebjerg, 4500 Nykøbing Sjælland

Repair Cafe Egebjerg åbnede første gang den 21. februar 2023

Repair Café Egebjerg holder til i vores skønne Iværksætterhus på 2.sal i Egebjerg By midt på Egebjerghalvøen i smukke Odsherred.

Vi hjælper dig med at reparere stort og småt men vi foretrækker at du selv er med til reparationen under kyndig vejledning af vores fixere. Så er du nemlig klædt på til at fixe det selv næste gang. Omdrejningspunktet er i høj grad også det sociale ved at lave tingene sammen.

Der er altid gratis the/kaffe på kanden og mulighed for at købe en øl eller sodavand.

Alle reparationer er gratis, men vi har kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med ellers kan vi hjælpe med at du får købt det rigtige. Vi kan ikke reparere alt, reparationerne er på eget ansvar, og vi stiller ingen garanti.

Vi er stadig på udkig efter “fixere” der er gode til at reparere. Måske kan du sy/strikke, lodde, fikse computere, er Mac ekspert, kan noget med elektronik, smartphones eller noget helt andet. Arbejdet er frivilligt, men du kan til gengæld gøre en god gerning. Det er ikke vigtigt at du kan komme hver gang, vi er så mange at tjansen kan gå lidt på skift. Har du lyst til at være med – eller måske bare høre mere – vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv besked til os via formularen på vores hjemmeside eller kig forbi.

Kontakt: svend@bkdr.dk

Følg Repair Cafe Egebjerg via facebook-side eller facebook-gruppe

I Repair Cafe Egebjerg har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2:

Kategori 2024 Total
Andet 2 kg CO2 2 kg CO2
Computere/tablets 262 kg CO2 262 kg CO2
Husholdningsapparater 436 kg CO2 436 kg CO2
Legetøj 4 kg CO2 4 kg CO2
Mobil/smartphone 15 kg CO2 15 kg CO2
Møbler 17 kg CO2 17 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 29 kg CO2 29 kg CO2