Onsdag den 29. januar åbner Repair Cafe Stanneriet Spøttrup. De kommer fremover til at holde åbent om onsdagen kl. 14.30-16.30. I Salling kalder de, det at reparere ting for “at stanne”, så derfor navnet “Stanneriet”.
Nyheder
Repair Cafe Rethink Repair åbner
Søndag den 19. januar åbner endnu en Repair Cafe i smilets by Aarhus. Repair Cafe Rethink Repair holder til på GeLinde på havnen tæt på DOKK1. Kig forbi den sidste søndag i måneden kl. 13-16.
Repair Cafe Åbyhøj åbner
Lørdag den 18. januar åbner Repair Cafe Åbyhøj (tæt på Aarhus). Repair Café Åbyhøj udspringer af et alment boligområde i Åbyhøj, hvor Gerda, der selv er beboer, har taget initiativ til at starte Caféen. Repair Cafe Åbyhøj huses i et nyt beboerhus, og holder åbent den sidste lørdag i måneden kl. 11-14.
Repair Cafe Torup bliver en del af Repair Cafe Danmark
Den 8. januar bliver Repair Cafe Torup på Dyssekilde Station en del af Repair Cafe Danmark.Repair Cafeen er en del af Torup Deleværksted (under Torup Ting), hvor de går ind for genbrug. Der er god plads og et udvalg af værktøj. Onsdage i lige uger, er man velkommen til at bruge værkstedet til at reparere … Læs videre Repair Cafe Torup bliver en del af Repair Cafe Danmark
Repair Cafe Gentofte bliver til Repair Cafe Hellerup
Repair Cafe Gentofte skifter navn til Repair Cafe Hellerup. Der kommer stadig flere og flere lokale Repair Cafe’er, og der skal være plads til endnu flere i Gentofte Kommune. “Vi ligger fysisk i Hellerup, så derfor skifter vi navn, og gør plads til flere” udtaler Christen Monberg. Se deres hjemmeside her
Repair Cafe Tarm åbner
Lørdag den 30. november åbner Repair Cafe Tarm i Vestjylland. De kommer til at have åbent en dag om måneden.
Repair Cafe Vedbæk åbner
Den 19. november åbner Repair Cafe Vedbæk i Bakkehuset. Fremover vil de holde åbent hver tirsdag kl. 10-14. Reparationsværkstedet er et frivilligt, socialt og bæredygtigt fællesskab, hvor du kan komme og få hjælp til at reparere ting, du ellers ville have smidt ud.
LB Forsikring er vores nye samarbejdspartner
Vi er stolte af at annoncere vores samarbejde med Lærerstandens Brandforsikring, som vil hjælpe om med udbredelsen af Repair Cafe konceptet i hele landet. Læs mere om partnerskabet herunder i linket: Samarbejdet med LB Forsikring gør, at vi nu kan sætte turbo på, åbningen af endnu flere Repair Cafeer rundt omkring i hele Danmark. Inden … Læs videre LB Forsikring er vores nye samarbejdspartner
Repair Cafe Allerød i TV2 News
TV 2 NEWS er i dag på besøg hos Repair Cafe Allerød, og der kommer løbende indslag, så tænd endelig for dit TV så du kan se med.
Repair Cafe Gladsaxe åbner
Tirsdag den 29. oktober åbner Repair Cafe Gladsaxe for første gang. De holder til i Gladsaxe Kulturhus, og planlægger at have åbent den sidste tirsdag i måneden kl. 16-19 og anden lørdag i måneden kl. 10-13. Kig forbi!