HVORNÅR: Vi mødes tirsdage i lige uger kl. 17-19
HVOR: NygadeHuset, Nygade 23A, 6200 Aabenraa
Repair Cafe Aabenraa har eksisteret siden september 2021.
Fungerer din støvsuger ikke længere, er hanken faldet af din taske eller ynglings kop, eller er brugsanvisningen til at samle den nye cykel uforståelig? Så kig forbi vores Repair Café! Vi kan hjælpe med det meste, og forsøger os også gerne med ting vi ikke har prøvet før.
Repair Café er hjælp til selvhjælp – det betyder at du med assistance fra caféens frivillige, selv skal reparere tingene i Repair Caféens åbningstid.
Vi er også ganske ferm til genbrugsfund og upcycling, så er du gået i stå med et DIY projekt, vil du gerne have skiftet ben på din kommode eller skal der andet betræk på din stol? Så giver vi gerne gode råd til hvordan du kommer videre med dit projekt, og hjælper med viden om materialer og teknikker.
Har du spørgsmål så kig forbi eller skriv til phje@aabenraa.dk