Vi er stolte og glade for at medierne efterhånden interesserer sig mere og mere for Repair Cafe Danmark og det arbejde vi og landets 93+ lokale repair cafeer gør.
Tilbage i 2018 da Repair Café Danmark for alvor kom fra start som frivillig forening, var de danske repair caféer i medier sølle 3 gange på et helt år.
Året efter gik det godt noget hurtigere, med indslag i Go’ Morgen Danmark, en række radioudsendelse og endnu flere avisartikler.
I 2023 slår vi alle rekorder. Ved udgangen af november har de danske repair caféer været i medierne hele 60 gange. Det vil sige, at danskerne kan se, lytte eller læse om de danske repair caféer hver uge hele året rundt.
Er du nysgerrig over hvor vi er blevet nævnt, kan du se med i vores oversigt. Har du set os eller en af de lokale repair cafeer nævnt i medierne? Så hører vi gerne fra dig, så vi kan tilføje det på oversigten. Du kan tagge os på facebook, LinkedIn eller Instagram. Stor tak