I år falder International Repair Day den 21. oktober 2023. Vi “medregner” alle vores reparationscafé åbninger i ugen før og ugen efter som en deltagelse i fejringen af dagen, men alle er meget velkommen til at gøre noget ekstra ud af dagen.
Det er Open Repair Alliance der tager initiativ til denne årlige dag, for at fejre værdien af at reparere frem for at købe nyt. Temaet for 2023 er “Repair for everyone”.
Repair Cafe Danmark bruger den 21. oktober til at uddele Reparationsprisen 2023.
Hvad kan du gøre for at støtte op om ‘International Repair Day’. Her er nogle forslag:
– Støt en lokal butik der lever af at reparere
– Tag forbi en Repair Cafe der kan hjælpe dig med at reparere
– Fix selv noget der er gået i stykker
– Hjælp en du kender med at reparere noget
– Del et billede af noget du har repareret (eller har forsøgt at reparere) #RepairDay #RepairForEveryone
– Meld dig som frivillig på din lokale Repair Cafe
Hver dag er en fantastisk mulighed for at have fokus på at reparation rent faktisk betaler sig – for dig, for din pengepung og ikke mindst for klimaet. I vores fælles kalender kan du danne dig et overblik over hvilke repair cafeer der holder åbent lørdag den 21/10 2023.