Kom til Klimafolkemødet 1. – 3. september

Hvis du er i nærheden af Middelfart i perioden 1. – 3. september skal du selvfølgelig til Klimafolkemødet. Om ikke af anden grund, så for at snakke med Repair Cafe Danmarks repræsentanter i bod nr. 60 (Hjørnet af Havnegade og Gimpels Gyde).

Kort over boder Klimafolkemødet 2022
Kort over boder Klimafolkemødet 2022 – besøg Repair Cafe Danmark i bod nr. 60. Klik på billedet for at åbne hele oversiget over boder (pdf)

Om konkrete reparationer, om værktøj, om administration, om start af en ny café, om Retten til reparation – eller hvad du nu ellers har lyst til at snakke om indenfor vore arbejdsområder.

Vi afholder også et par oplæg fra Klimafolkemødets scener:

Torsdag 12:30 (Kajen):

Fiks dine ting – det batter mere end du aner
Arne Skov, Repair Cafe Danmark
Mød op og få nogle idéer til hvordan du nemt – og mindre nemt – kan bidrage til mindre co2 udslip. Repair Cafe Danmark deler ud af gode råd til hvordan vi kan hjælpe klimaet – og mest med fokus på ting og sager, dingenoter og duppeditter. Langt de fleste kommuner har bidraget til at få oprettet repair caféer og Repair Cafe Danmark hjælper gerne både kommuner og private, der endnu ikke har fået etableret en eller flere.

Fredag 11:00 (?):

Reparation af elektronik, tøj, sko og møbler – hvad er vore erfaringer
Michael Søgaard Jørgensen, Aalborg Universitet
Aalborg Universitet har indsamlet og bearbejdet omfattende data om hvad det er der går i stykker, hvor hurtigt, det går i stykker og om reparation så er mulig. Michael kommer med konklusionerne.

Lørdag 11:00 (Turkis):

Fiks dine ting – det batter mere end du aner
Stig Bomholt og Arne Skov, Repair Cafe Danmark