Der har for nylig været skrevet om, at vi forbrugere skal blive bedre til at aflevere det elektronik vi ikke længere bruger til genanvendelse (Har du gamle mobiler og tablets liggende i skuffen? Du er ikke alene | Indland | DR). Det kan der måske være noget om, men det er ikke det væsentligste problem med hensyn til elektronikaffald.
I Repair Cafe Danmarks 120 tilknyttede Repair Cafeer hjælper vi i tusindvis af danskere med at få repareret deres elektronik. Men vi prøver aldrig at give forbrugeren skylden for, at der ligger ubenyttet elektronik i skabe og skuffer. Det er ikke forbrugerne, der styrer en udvikling, hvor det er monopollignende globale selskaber, der bestemmer at fuldstændigt velfungerende elektronik nu skal betragtes som “udslidt”. Begrebet kaldes også planlagt forældelse og hvis forbrugerne har nogen andel i at det sker, så er det alene, fordi vi ikke kraftigt nok har bedt vores politiske repræsentanter om at sørge for, at den slags bliver forbudt Når Microsoft beslutter at Windows skal have et nyt navn og forbrugerne derfor i stedse stigende grad bliver tvunget til at udskifte deres elektronik fordi væsentlig funktionalitet stille og roligt holder op med at virke, så er det jo ikke fordi den nye Windows 17½ kan noget som den eksisterende Windows udgave ikke kan, med eller uden eventuelle opdateringer: Windows skal sørge for at elektronikken kan afvikle de programmer til tekstbehandling, læsning af mails m.v. som vi har brug for og det har Windows kunnet siden vi så den første version. Det at de stadige opdateringer af Windows med mellemrum har været med et samtidigt navneskifte af Windows har kostet forbrugere og virksomheder enorme mængder af arbejdstimer til at sætte sig ind i forskellene og kroner til udskiftning af isenkram. Og det har kostet enorme mængder af øget CO2 i atmosfæren til skade for klimaet. Det er så utilstedeligt, at det er ubegribeligt, at der ikke er større kritik af problemet. I Repair Cafeerne ser vi både disse eksempler samt talløse andre eksempler på, at produkter bevidst gøres ubrugelige efter nogen tid uden nogen synlig teknisk årsag.
Forbrugerne er på dette område for lette ofre, blandt andet vi er for få der støtter dem i bevarelse af brugbare produkter, men det er ikke forbrugernes skyld. Det er dårligt nok Microssofts, Apples, OBHs, Kenwoods, Miehles eller andre producenters skyld for de gør, hvad de kan for deres forretninger indenfor lovens rammer. Det er vores skyld, at vi giver dem lov.
Når forbrugerne stadig har ting og sager liggende i skabe og skuffer, så kan det i virkeligheden være den sidste lille rest af ansvarlighed overfor de benyttede ressourcer, som er blevet anvendt til at skabe de produkter, som vi ejer. Og den ansvarlighed er det vigtigt at støtte og få til at vokse og give muligheder for at ting rent faktisk kan bevares brugbare. Det er en dårlig løsning at ting sendes til recirkulation / genanvendelse: Der er masser af forbrug af arbejdskraft og energi i genanvendelse frem for livstidsforlængelse og det er det helt forkerte budskab at sende: Køb bare nyt hvis du sørger for at smide det gamle ud i den rigtige container. Det er med til at fjerne ansvaret og på den måde bliver det faktisk en del af problemet.