Repair Cafe Nørrebro

HVORNÅR: Vi mødes den anden lørdag i hver måned kl 13-16
HVOR: Vi er så heldige at vi helt gratis får lov til at være i de skønne lokaler hos:

Kølsters Tolv Haner
Rantzausgade 56
2200 Copenhagen

Hold dog øje med vores eventkalender, da der af og til er ændringer såfremt lokalerne skal bruges til andet.


Repair Cafe Nørrebro har eksisteret siden januar 2016.

Repair Cafe Nørrebro er stedet, hvor du kan komme forbi og få hjælp til at få dine ting repareret gratis. Vi har “fixere” som alle kan noget med deres hænder – vi er allesammen frivillige og vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig. Vi reparerer så vidt muligt sammen med dig, så det er ikke muligt at indlevere ting til reparation.

Det er gratis at få hjælp til reparationer, men på Repair Cafe har vi kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med. Alternativt kom i god tid, så vi kan nå at finde ud af hvilke reservedele du skal ud og købe.

Reparationerne er på eget ansvar og vi stiller ingen garanti.

Vi kigger på tingene i den rækkefølge de kommer ind. Har vi travlt har vi den regel, at vi max. fixer 2 ting pr. person, da vi gerne vil hjælpe så mange som mulig.

Da vi ikke har et værksted, men holder til på en eksisterende café, er det ikke alle ting vi kan reparere.

Eksempler på ting vi IKKE kan hjælpe med:

  • tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en syerske)
  • udskiftning af lynlåse (gå til en syerske)
  • justering af symaskiner (gå til Leif Jensen Symaskiner på Nørrebrogade)
  • svejsning
  • snedkerarbejde
  • og generelt ting som er alt for tidskrævende. Det er selvfølgelig noget vi nok skal vurdere

Er du i tvivl så skriv en besked via facebook eller kom forbi, så vi kan se om det er noget vi kan hjælpe med eller ej.

Følg Repair Cafe Nørrebro på facebook