Vi får mange gamle symaskiner til reparation og hurra for det, for de er som regel af langt bedre kvalitet end mange af de nye man kan købe.
Men en ting er lidt irriterende: Fodpedalen består er ofte en “reostat”: En stak kulplader som tager en del af strømmen afhængig af hvor langt pedalen er trykket ned. Det betyder altså, at hvis man syr langsomt og forsigtigt, så afsættes der en masse energi fra 230V ledningen i kulpladerne i stedet for i motoren. Altså spild af energi (med mindre man lige står og mangler en el-radiator i rummet). Hvis man helt slipper pedalen plejer der at være en afbryder, der sørger for at der ikke går strøm til hverken kulplader eller motor.
Nyere symaskiner er udstyret med en pedal med digital regulering. Her slukker elektronikken for strømmen i en lille del af den sinuskurve, der kommer fra stikkontakten, så den effekt der tilføres motoren bliver mindre. Ret smart. Nu er det så, at det bliver fristende at udskifte pedal årgang 1940 med pedal årgang 2010. Ofte er det pedalen der skal repareres fordi de gamle støjkondensatorer holder op med at fungere så symaskinen hele tiden kører for fuld kraft. Men hvis vi udskifter pedalen er det jo ikke en 1:1 reparation, som vi ellers stræber efter, så vi ikke kommer ud i, at skulle (beskyldes for) at ændre maskinens design. Ud over at vi formodentligt skal klippe ledningen over og sætte det gamle stik på den nye pedal, men det overlever vi nok med passende brug af lodning og krympeflex.
Vi kunne jo også blive ekstra geniale og bygge vores egen 230 V spændingsregulering ind i den eksisterende pedal.
Lad os få nogle kommentarer til dette.
Den viste pedal – med fungerende reostat, men lugtende kondensatorer – er indsendt af RC Brønshøj.
Du kan læse mere om symaskiner i Restarters Wiki: Sewing machines – Restarters Wiki
Du kan finde pedaler til udskiftning til mange forskellige modeller. Henvisningerne her er ment som eksempler – vi har ikke testet nogen af dem: Amazon.com: Generic Sewing Machine Foot Control Pedal YDK-60