HVORNÅR: Vi mødes den anden søndag i hver måned kl. 14-17 og den fjerde onsdag kl 16:30 – 18:30. Ferielukket i juli måned.
HVOR: Værkstedet (1. sal), Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens plads 4, 2720 Vanløse

Repair Cafe Vanløse har eksisteret siden marts 2020.

Kom med til Repair Café Vanløse, der afholdes 4. onsdag og 2. søndag i hver måned i Værkstedet på 1. sal i Kulturstationen Vanløse. Repair Cafe Vanløse varetages af Vanløse Lokaludvalg.

Repair Café Vanløse er et bæredygtigt udviklingskoncept, hvor frivillige ildsjæle hjælper lokale borgere, så de selv kan reparere ødelagte genstande som fx tøj, elektronik, smykker eller møbler, som ellers ville være blevet smidt ud. Du kan også få hjælp til at få repareret dine ting, så kom et smut forbi til næste Repair Café.

Vi har værktøjet, medbring selv eventuelle reservedele og materialer!

OBS: Reparationer må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv og de frivillige fixere forbeholdes retten til at sige nej til en reparation. Ligeledes kan de frivillige fixere ikke holdes ansvarlig for reparationerne såfremt der skulle opstå en skade eller forværring.

Hvis du har lyst til at blive frivillig i Repair Café Vanløse er du velkommen til at kontakte os via Facebook eller via Vanløse Lokaludvalgs Sekretariat.

Kontakt: repaircafevan@ncjuul.dk

Følg Repair Cafe Vanløse på facebook og via Vanløse Lokaludvalg

I Repair Café Vanløse har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2:

Kategori 2026 2025 2024 2023 2022 2021 2020 Total
AV-udstyr 676 kg CO2 1.392 kg CO2 1.397 kg CO2 739 kg CO2 439 kg CO2 243 kg CO2 351 kg CO2 5.237 kg CO2
Andet 12 kg CO2 67 kg CO2 37 kg CO2 25 kg CO2 8 kg CO2 1 kg CO2 150 kg CO2
Andre syopgaver 8 kg CO2 38 kg CO2 112 kg CO2 64 kg CO2 66 kg CO2 4 kg CO2 293 kg CO2
Computere/tablets 665 kg CO2 481 kg CO2 507 kg CO2 647 kg CO2 668 kg CO2 38 kg CO2 3.005 kg CO2
Cykler 0 kg CO2 4 kg CO2 4 kg CO2
Husholdningsapparater 625 kg CO2 1.436 kg CO2 1.535 kg CO2 583 kg CO2 345 kg CO2 306 kg CO2 4.829 kg CO2
Lamper 77 kg CO2 157 kg CO2 194 kg CO2 127 kg CO2 39 kg CO2 1 kg CO2 595 kg CO2
Legetøj 9 kg CO2 110 kg CO2 98 kg CO2 14 kg CO2 51 kg CO2 282 kg CO2
Mobil/smartphone 3 kg CO2 36 kg CO2 12 kg CO2 1 kg CO2 53 kg CO2
Møbler 8 kg CO2 16 kg CO2 3 kg CO2 27 kg CO2
Tøj 330 kg CO2 780 kg CO2 631 kg CO2 310 kg CO2 176 kg CO2 36 kg CO2 2.264 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 143 kg CO2 97 kg CO2 170 kg CO2 29 kg CO2 94 kg CO2 40 kg CO2 572 kg CO2