Hvornår: Hver torsdag kl. 15-18

Hvor: Villavej 1 F, 8870 Langå – parkering ved Langå Kulturhus

Værkstedet er åbent for alle, som vil have hjælpe med alskens reparationer, så tingene kan få et længere liv. Ofte kan vi lave reparationer uden udgifter for dig, men andre gange er der brug for at købe en reservedel.

Vi kan hjælpe med lidt af hvert og har hjulpet med at reparere alt fra støvsugere, musikanlæg og køkkenmaskiner, til cykler, møbler og alt mulig andet. Vi har værktøj, men ikke nødvendigvis reservedele. Det er gratis at få hjælp til reparation, og vi reparerer så vidt muligt sammen med dig.

Vær med – kom forbi os se værkstedet!

På Værkstedet møder du en gruppe mænd, som har forladt arbejdsmarkedet og som arbejder frivilligt. Vi har altid plads til nye frivillige, som ønsker at bidrage til aktiviteterne på værkstedet. 

Kig ind til os om torsdagen, uanset om du ønsker hjælp eller rådgivning om en reparation, overvejer at blive frivillig på værkstedet eller hvis du blot har lyst til at se hvad vi laver.

Har du spørgsmål, så kom forbi eller skriv/ring til os.

De grønne værksteder er partnere med Repair Café Danmark, og værkstederne er også tilknyttet som en Repair café. I værkstederne er der dels reparations-aktiviteter hver uge, dels har de enkelte værksteder forskellige aktiviteter, bl.a. byggeprojekter med genbrugstræ, samarbejde med genbrugspladser og vejledning om energibesparelser. Det er de frivillige som bestemmer aktiviteter – og altid med afsæt i værkstedet og en fælles interesse for reparationer, genbrug, genanvendelse og natur.

I Grønt Værksted Langå har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2:

Kategori 2026 2025 Total
AV-udstyr 56 kg CO2 96 kg CO2 151 kg CO2
Andet 50 kg CO2 12 kg CO2 62 kg CO2
Cykler 129 kg CO2 281 kg CO2 410 kg CO2
Husholdningsapparater 371 kg CO2 383 kg CO2 753 kg CO2
Lamper 27 kg CO2 217 kg CO2 243 kg CO2
Legetøj 13 kg CO2 25 kg CO2 38 kg CO2
Møbler 69 kg CO2 53 kg CO2 122 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 66 kg CO2 276 kg CO2 342 kg CO2