Hvornår: 2. lørdag kl 10 – 13 hver måned
Hvor: Hovedgaden 29A, 3630 Jægerspris
Kontakt: Marianne Porsborg ;marianne.porsborg@gmail.com
Repair Cafe Jægerspris har første åbning 11/10/2025
Repair Cafe Jægerspris er stedet hvor du kan komme forbi og få hjælp til at få ting repareret gratis. Vi er alle sammen frivillige som kan noget med vores hænder, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig.
Vi reparerer så vidt muligt tingene sammen med dig, så det er ikke muligt at indlevere ting til reparation.
Det er gratis at få hjælp til reparationer, men på Repair Cafe har vi kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med.
Reparationerne er på eget ansvar og vi stiller ingen garanti.
Vi kigger på tingene, men det er ikke først til mølle. Har vi travlt har vi den regel, at vi max. ordner 2 ting pr. person, da vi gerne vil hjælpe så mange som muligt.
Da vi ikke har et værksted, men holder til i en del af Kulturhuset Rejsestalden, er det ikke alle ting vi kan reparere.
Eksempler på ting vi IKKE kan hjælpe med:
• tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en skrædder)
• udskiftning af lynlåse/foer (gå til en skrædder)
• svejsning
• større træ- og snedkerarbejde
• og generelt ting som er alt for tidskrævende. Det er selvfølgelig noget vi nok skal vurdere, så kig forbi eller spørg først via mail, hvis du er i tvivl.!
Se også Grønne Nabofællesskaber Jægerspris’ facebook side: https://www.facebook.com/groups/2663900443899042
I Repair Café Jægerspris har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer, der sparer klimaet for så mange kg CO2: