Nu er der et (relativt) færdigt regneark klar med de 60.000 registreringer som vores koordinatorer m.v. måned efter måned har indtastet. Du kan hente hele regnearket her og selv eksperimentere med hvad det kan fortælle, fx om din egen Repair Cafe. Du kan fx se det tidsmæssige forløb af reparationerne, se hvilke kategorier, vores gæster kommer med og se hvor mange kr (ca) vi hjælper vores medborgere med at spare.
På Fiksernes dag lørdag d. 7. marts vil der blive en kort gennemgang af hvordan du kan bruge regnearket, men du kan også hente regnearket her og selv arbejde med det i Excel: På de fleste faner (vælges forneden) kan du øverst se de filtre (øverst til venstre), du kan bruge for fx at se data fra din egen RC eller egen kommune. Brug regnearket til at dokumentere jeres egen succeshistorie og fortæl så jeres lokale politikere og nyhedsmedier om sagen. Har du problemer med at få lavet nogle gode oversigter kan du spørge arne@repaircafedanmark.dk om hjælp.
I alt over 20.000 registrerede reparationer i 2025 og med en gennemsnitlig succesrate på 78% – det er imponerende.

Danskerne smider årligt over 90.000 ton alene elektronik ud, så de 58 ton vi reparerer kan se lidt lille ud, men det er den andel, der gør en forskel og som vi kan bruge til at gøre alle forbrugere mere beviste om problemet og klogere på hvilke produkter og producenter man skal være lidt forsigtig med at anskaffe.

Og for de gæster der går hjem med noget, der er reparet så er det også sparede penge og det kan ofte betyde lige så meget som de sparede ressourcer. Og vi har bare for husholdningsapparater i 2025 sparet vores gæster for ca 7 mill kr.

Besparelserne beregnes ud for en gennemsnitlig værdi for hver kategori og hvis du synes at jeg har sat prisen for lavt, så kan du selv vælge andre priser på fanen Værdier

Kan i rense og smørre symaskiner?
Koster det noget?
Skal der medtages noget ud over maskinerne?
Har 3 der alle trænger – må de alle komme på 1 gang?
Er pensionist uden bil – bolig i Hornbæk – giver te og et lille beløb hvis en af jer har bil og vil komme her og gøre det/ lære mig hvordan det gøres 🙏☺️
Mvh. Inger Bjørg Gressbakken
Karetmagervej 51
3100 Hornbæk