Earth Overshoot Day 20. marts

Earth Overshoot Day for Danmark – altså den dag hvor vores forbrug, hvis alle på Jorden forbrugte lige så meget som os, ville have forbrugt de ressourcer, som Jorden kan gendanne på et år – er lige om lidt. I år er det den 20. marts og det positive er, at det er en dag senere end sidste år, hvor det var den 19. marts, men for bare 10 år siden lå datoen i april – grundlæggende forbruger vi altså mere og mere for meget. Og 20. marts er alt, alt for tidligt, at begynde at bruge af de ressourcer som burde være til rådighed for kommende generationer.

Danmark ligger næsten helt i top på denne liste og det burde vi med vores angiveligt grønne politik skamme os over. Vi ligger nr 11 og til sammenligning er datoen for Frankrig den 24. april og for UK den 22. maj. Ifølge Copilot er årsagen – til trods for vores store elproduktion med vedvarende energikilder:

  • stort privat og offentligt materialeforbrug
  • lav cirkularitet i økonomien
  • højt CO₂‑aftryk pr. indbygger
Global Footprint Network 2026, www.overshootday.org and www.footprintnetwork.org

I reparationsbevægelsen gør vi hvad vi kan, både for at få tøj, ting og sager til at vare længere, men også for at lære os selv og andre, at det ikke er naturligt, at ting kun varer kort tid og derefter skiftes ud med nyt. Men vi vil gerne gøre mere og få flere med.

Se mere om Earth Overshoot Day her: Country Overshoot Days 2026 – Earth Overshoot Day og Global Footprint Network

Du kan hente en A4 flyer og lægge den på dit lokale bibliotek, evt kan du først redigere det nederste afsnit, så adresse og åbningstid for den lokale Repair Cafe fremgår.

Pdf flyer. Redigerbart word dokument.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *