Repair Cafe Danmark har sammen med Brancheforeningen Cirkulær, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, og IDA Teknologivurdering afgivet et høringssvar til Justitsministeriets forslag til lov om reparation. Det er vel stort set den gennem mange år mest centrale lov for det vi beskæftiger os med: Forlængelse af produktlevetid gennem reparation og bedre reparationsmuligheder. Se tidligere omtale her.
Vi inviterede også vores venner i Brancheforeningen Applia med på vores høringssvar, men de synes at der var nogle områder, hvor de prioriterede anderledes.
Vi pegede især på at minimumsimplementering af EU lovgivning er alt for uambitiøst, når vi taler om at ændre vores forbrugskultur, så vi bruger mere af det Europa har: viden og kvalificerede medarbejdere, til at bruge mindre af det Europa ikke har: råstoffer.
